søndag den 2. april 2017

I går

Gårsdagens menu passede perfekt i mængde.
Der var et lille stykke mørbrad og et lille større stykke roastbeef. Det kom i doggy-bag til et par af gæsterne, sammen med en enkelt portion broccolisalat. Der var jo bacon i, og det spiser jeg ikke.
En enkelt portion kold kartoffelsalat og det samme af den grønne salat og couscous. Lige passende til mig i dag.
ISEN - Toms guldkaramel - var perfekt. Både i størrelse - og smag.
Rødvinen, min svigerinde havde købt for mig, var også perfekt. Sagde gæsterne. Nogle af herrernes balance kom lidt i udu. Ret morsomt at observere.
Lige fra det første minut af min sidste fødselsdagsfest var der højt humør.
Jeg har helt ondt i maven endnu af grin.
På et tidspunkt diskuterede de alle sammen hvem der havde kendt mig længst.
Veninden fra Frederiksberg og jeg kom i lære sammen i 1964, og har holdt sammen lige siden.
Hun blev gift og skilt, og så mødte hun Jensen i starten af 70erne, og hun giftede sig kun med ham, fordi hun ville hedde det samme som mig!!! En stående vittighed.
Vennerne fra Ishøj kom til i 1971, og det passede vist ikke rigtigt Jensen, for så var de kommet til før ham!
Min datter og svigersøn var meget savnet af dem alle sammen. Desværre havde svigersønnen en vigtig aftale med sit arbejde, som kun kunne udføres i denne week-end. Jeg var kommet for sent med min invitation.
Min Finn er også meget savnet af hele vennekredsen.
Der kom lutter gode minder "på bordet" i går.
Det er 10 år siden i dag han døde.
Igen har jeg kun sovet 5 timer i nat, og været vågen er par gange - lægmusklerne gik lidt i krampe.
Jow-jow, der er nok at se til, når der kommer mange gæster, og alt var klar da de ankom.
Jeg skulle bare lige have kødet og flødekartoflerne færdige....
Sjovt nok - gæsterne går ALTID ud i mit køkken. Sådan også i går, og det var fint, for så kunne jeg få lidt eksperthjælp til om mørbrad og roastbeef var klar. Jeg er jo ikke så god til den slags mere.
De var helt i top.
Jeg fik så flotte gaver, at jeg helt tabte vejret.
Gavekort, så nu skal jeg ind til Staden for at købe den lampe fra Georg Jensen, jeg har ønsket mig i de sidste 3 år.
Og et gavekort til planteskolen THYME, som ligger ganske tæt på min matrikel.
Og naboen og jeg blev enige om, at det skal være et 
TEMPELTRÆ.
Det skal plantes i min fine nye forhave - den ene af dem, og det er ret tæt på skel, så det skulle jo gerne være til glæde for naboen og mig.
Se lige det flotte billede af en lækker gave - det var fra strikketøserne. 
Olie, slik, salt og syltetøj.
Gæt, hvad jeg skal lave i dag: ABSOLUT INGENTING andet end afslapning og strikke.
Opvasken er klaret, og spisebordet skal skubbes ind til normal størrelse. Det bliver det nok en af de kommende dage.
God søndag.

4 kommentarer:

  1. hvor lyder det hyggeligt, og så er det godt med en afslapningsdag i dag. Hyg dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, det var så hyggeligt og muntert alt sammen, og dagen i går var total afslapning.

      Slet
  2. Sikken en dejlig dag du har haft - og sikke en masse gode gaver - endnu en gang tillykke herfra :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, kære Ellen. Skøn dag og skønne gaver.

      Slet