torsdag den 10. marts 2011

Bøger

Jeg har lyttet meget til lydbøger i de seneste dage.

Liz Jensens Louis Drax' niende liv. Indlæst af Bent Otto Hansen.
Fra bagsiden:
Den niårige Louis Drax er et problembarn. Begavet, fantasifuld og charmerende, men også løgnagtig og manipulerende På gådefuld vis kommer han ud for den ene livstruende situation efter den anden.
En familieskovtur ender tragisk da Louis under mystiske omstændigheder styrter ned fra en stejl bjergskrænt. Louis' far er sporløst forsvundet og moderen, den skrøbelige Natalie, er i choktilstand. Kun Louis ved hvad der skete, men han er uden for rækkevidde.
Louis bliver patient hos koma-lægen Pascal Dannachet på en klinik i Provence. Her tager begivenhederne en dramatisk drejning, og der vendes op og ned på Dannachets eget liv, da han begynder at ane, hvilke hemmeligheder der gemmer sig i den bevidstløses drengs mørklagte sjæl.
Louis Drax' niende liv er en gribende og rystende historie om familielivets mørke understrømme og det had der kan gemme sig bag kærlighedens maske.

Næste bog:
Simonetta Agnello Hornbys Arvetanten - indtalt af Julie Fabricius.

Fra bagsiden:
Slægtsroman: Constanza Safamita di Muralisci bliver født ind i en aristokratisk siciliansk familie. Hun er andet og længe ventede barn i et kærlighedsægteskab mellem niece og onkel, og forventningens glæde er stor. Men virkelighedens realiteter trænger sig snart på: Ved fødslen åbenbarer den nyfødte sig som en pige med et yderst mærkværdigt udseende og ikke som det ønskede drengebarn. Moderen afviser Constanza, der tilbringer sin barndom blandt tjenestefolkene med huslige sysler, syning og musik.
Hun betragtes som grim med sit røde hår, sine fregner og lyse hud, og hendes fremtidsudsigter er somn følge deraf uhyre begrænsede. Men en dag forelsker hun sig i den smukke, charmerende og forarmede Pietro Patella di Sabbiamene, der indvilliger i at gifte sig med hende - dog ikke af kærlighed, men af pengenød.
Arvetanten er en siciliansk upstairs-downstairs historie, med alt hvad sig dertil hører af ulykkelig og lykkelig kærlighed, intriger, død og ulykke. Historien om Constanza udgør romanens livsnerve, men rundt om beretningen om hendes liv fortælles et væv af historier, der tilsammen skaber et gobelinbillede af Sicilien i midten og slutningen af 1800-tallet.

Lige for øjeblikket hører jeg Ken Follets Guds næve - downloaded fra netlydbog.

4 kommentarer:

  1. De ser ud til at være et par rigtig dejlige lydbøger, du der har haft glæde af.
    Dejligt med lidt inspiration, også på dette felt.
    Kh. Majbrit:)

    SvarSlet
  2. Jeg er meget spændt på, hvad du synes om Ken Folletts bog 'Guds næve', som du hører i øjeblikket!
    Ha' en dejlig dag, Kisser, klem!

    SvarSlet
  3. Majbrit: der er meget dejlig inspiration at hente i blogland - på mang felter.
    KH

    SvarSlet
  4. Madame: jeg er ved kapitel 3, og som ved K.F.s øvrige bøger er jeg tryllebundet.
    Ha en dejlig dag, klem

    SvarSlet