torsdag den 17. august 2017

Noget om motion....

Sidste vinter dyrkede jeg yoga. Var på yogaferie i det sydfranske, og skal på yogaferie igen i september.
I 3 år har jeg gået i Loop fitnescenter.
Det siges, at det er sundt at skifte/få nye hobbier og motionsformer - for hjernens skyld, så det hele ikke bliver for automatisk.
Jeg skal ikke dyrke yoga kommende vinter.
Jeg har meldt mig ud af Loop. Jeg kedede mig en smule til sidst i centeret.
Så jeg går - hver eneste dag.
Korte og lange ture.
Det er hyggeligt at gå tur med cyklen. Når benene bliver en smule trætte, cykler jeg.
Og en tur ind til Køge, ud til Ølby Center, ud til Herfølge.... på gåben, og cykle hjem.
Sidste måned gik jeg 203 km. Det bliver vist mere i august.
Jeg er med i en Facebook gruppe oprettet af Ecco - Ecco Walkathon Godt gået challenge - og der er motivationen i højsædet. Sjovt at udfordre sig selv.
Yogaen dyrker jeg hjemme - helt for mig selv - dagligt.
Og min hulahopring på 2,3 kilo er også i brug flere gange om ugen.
Tihi - havearbejde kan også være en udfordring i sig selv.

2 kommentarer:

  1. Du har noget mere selvdisciplin end jeg har. Desværre. Altså ikke desværre, at du har den, men at jeg ikke har den :-)
    Jeg får da cyklet, men jeg er ikke god til at gå - det går for langsomt, så der sker for lidt!
    Men ja, havearbejde er godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil gerne sende noget selvdisciplin til dig :-)
      Ja, enig i, at det kan gå for langsomt at gå, så må der bare ske noget på gåturene. Jeg har som regel musik i ørerne. Walk and talk er også godt....

      Slet