torsdag den 27. april 2017

Bif og tarm

Jeg var i biffen i tirsdags. Jeg så Du Forsvinder med Nicolaj Lie Kås og Trine Dyrholm.
En lidt underlig film. Der var meget snak om hjernens funktioner, og om "vi" kun er ren kemi eller om "vi" har en fri vilje.
Alle skuespillerne spillede fantastisk godt.
Og det var vemodigt, for det var det sidste besøg i Køges gamle biograf.
Den lukker ned midt i maj i år, for der er bygget ny biograf, som Nordisk Film indtager et andet sted i byen. Der bliver mere end en sal.
Som forfilm i tirsdags blev der vist en lille film fra 1939, hvor Køge Bio blev bygget. Det var ret sjovt.



I går fik jeg brev fra Region Sjælland på min tarmprøve.
INGEN TEGN PÅ TARMKRÆFT.
Skønt.

tirsdag den 25. april 2017

Yogakatten og Danmark spiser sammen.

Min yogalærer har 2 katte, der er temmelig gamle - det er mor og datter.
Amanda, som katten på billedet hedder, vil meget gerne være med i yogatimerne.
Hun skraber på døren, og fluks er det er en af os, der selvfølgelig åbner for døren.
Hun går lige en runde til os alle sammen for at hilse på, og så finder hun et godt sted at ligge.
Mandag morgen - 1½ times yoga.
Så hjem til matriklen for at bage focacciabrød - en pæn stor portion.

For kl. 17.30 åbnede det grønne hus nemlig dørene for en skøn og lækker menu i forbindelse med et arrangement: Danmark spiser sammen - initiativ taget af Folkebevægelsen mod ensomhed.
Vi var 3 organisationer, der sammen havde sørget for det hele.
Mad, kage og hygge.
KØMA, Røde Kors og KØFF.
KØMA er 2 unge drenge, der synes, der er for få spisesteder i Køge for de 20-30 årige, som ofte tager til København.
De fik lov til at bestemme menuen suverænt.
Os fra KØFF var bare køkkenpersonale denne dag.
Det hele var vegetarisk/vegansk, og alle gæsterne var meget meget tilfredse - både med smagsoplevelsen og farver.
Vege-mad er jo ofte temmelig farvestrålende.

Der var næsten ingen mad tilbage.
Lidt brød, som blev frosset ned til kommende onsdagscafe for KØFF.
Der var plads til lidt mere end 50 personer + det stående køkkenpersonale. Og de mennesker, der fandt ud i haven - lige ned til Køge Å.
Mit gæt er lidt mere end 80 alt inkl.
Et forrygende arrangement.
Jeg var selv på oprydningsholdet, primært opvask.

mandag den 24. april 2017

Mine skønne logerende

Min datter og skønne Kenzo kom i går og bliver i nogle dage.
Mit barn og svigersøn skal have istandsat køkken-alrum, og så må barnet ikke være i sit hus.
Det er så hyggeligt at have dem boende - specielt at have hund igen for nogle dage.
Kenzo er snart to år, og fræk teen-ager. Han elsker at gå på opdagelse efter sko!! Han bærer bare rundt med dem i munden, og afleverer, når han får besked på det.
Vi går tur i min have, som jo heldigvis - i dette tilfælde - er stor.
Bare fordi der er mange - som i vildt mange - glasskår på den vej jeg bor på.
Jeg ville ønske, at folk ville lade være med at smide deres flasker ud af bilvinderne!!
Det er hverken godt for hundepoter eller cykeldæk.

søndag den 23. april 2017

Danmark spiser sammen

"Reklame":
I morgen starter ugen med "Danmark spiser sammen" - igangsat af Folkebevægelsen mod ensomhed.
Kom på besøg i Det Grønne Hus i Vestergade i Køge. Der er gratis mad og kaffe/kage fra kl. 17.30-19.30 mandag den 24. april. Menuen er vegetarisk og økologisk. 
Eller kig på hjemmesiden "Danmark spiser sammen" - der er arrangementer over hele landet.

lørdag den 22. april 2017

Sympathie og ingen penge

Nu har jeg ikke flere penge i min pung, for jeg kom til at købe noget Sympathie på torvet i dag.
Nå, heldigvis er der noget, der hedder banker.
Jeg havde lige præcis kontanter nok til at købe denne slyngrose.
Blomsterne er røde. 
Plantet lige uden for terrassen. Ved siden af bregner og ramsløg.

Jeg er stor ynder af hostaer, og jeg er næsten helt sikker på, at jeg ikke har denne "model" i min have.
Det kan være lidt svært at huske dem alle, når de går i sig selv om vinteren, og først viser sig igen, når det er forår.
Det minder mig om, at jeg har fået lov af min nabo at tage noget af hendes store flotte hosta.
Det skal da snart være - inden den bliver meterhøj.

Jeg skulle også bruge frisk rosmarin til focacciabrød til mandag aften.
Og så kunne jeg jo ligesågodt købe en i potte - lige til at plante ud bagefter.

OPAM 2017


En herlig lang trøje er færdig. 14 nøgler Secondo Big fra Lana Grosse er der brugt til den.
Ærmerne strikket først, derefter selve kroppen, som er strikket oppefra og ned, til der ikke var mere garn.
Jeg har omkring 2-3000 knapper på lager, og ikke en eneste kridhvid i den størrelse.
Heldigvis har vi da en butik her i byen, der har knapper.

Lidt nederdele til børnene ude i verden og et par poser til babyudstyr.

Et tæppe - også til børnene. Bagside i fleece.

I min oprydning af stoflageret lå nogle stykker stof, som lignede noget til et par shorts.
Sandelig så, det var det.
Jeg har intet syet til mig selv i flere år, men når nu stoffet var klippet, var det jo nærliggende at sy disse shorts. Med lommer :-)

fredag den 21. april 2017

Fra 7-hex til Århus.


Fra ægte ufo 7-hex til færdigt tørklæde/sjal, kaldet Århus.
Jeg har en smule mere garn tilbage af det håndspundne, men fordi det har ligget og hygget sig i garnkisten i over 8 år, har ulden foldet sig helt ud, og det var næsten umuligt at trevle op.
Jeg tror det har taget længere tid at trevle op end at strikke sjalet.
Det måler ca. 180 cm i vingefang, og det er taget i brug - allerede på dagens gå- og cykletur.
Det er altså april!!! Sjaler og vanter skulle gerne være lagt til opbevaring til næste vinter.
Det var rart at have tørklædet på, for det var ret koldt at cykle.
Nu er jeg udgået for UFOer - en ganske skøn følelse.

onsdag den 19. april 2017

Afbestillingsrejer

Sigh,, det er bestemt ikke nemt at være på SU og et minijob med få timer om ugen.
Og gerne ville ud i den store verden og opleve - slappe af og kultur.
Papnevøen og jeg har snakket længe om ønsker og behov - og økonomi.
Desværre styrer økonomien en hel del.
For den egoistiske del (=mig) går det nok med de priser, men det gør det ikke for den studerende.
Øverste etage kører på højtryk pt, for at opfylde alle ønsker - det der med at være til glæde og gavn for sine omgivelser. Og tilgodese ethvert behov.

Logistikken - og englegruppen og garn

I 1998 var vi en flok kvinder, der fandt sammen.
Vi var oprindelig 5, som ville snakke kosmologi.
Det gjorde vi i mange år - alle 5, og der var flere, som gerne ville deltage i vores gruppe.
Nix, det var en lukket gruppe, der var kommet ud over den lyserøde fase, og vi havde lært hinanden rigtig godt at kende.
Tiden går, og den første meldte fra for 2-3 år siden. 
Årsagen er underordnet.
Den næste var "naturlig afgang", fordi hun ganske simpelt blev slået ihjel af en psysisk syg på sin arbejdsplads sidste år i påsken.
Vi er nu 3 tilbage, og vi mødes en gang om måneden alle 3.
Det foregår kun hos den ene af os, fordi hun ikke kan komme ind med sin kørestol i vores tos andre huse. Hun lægger gerne hus til, og vi skiftes til at have forplejning med.
Vi mødtes i dag.
Lige inden mødet havde jeg booket tid hos min dækmand for at få skiftet til sommerdæk.
Og lige inden det havde jeg taget 21 store tunge sten op fra en sti af sten, jeg har i min have.
Et nyt sommerprojekt: stierne skal ikke være med sten mere, der skal være græs.
Stierne blev lavet for mange år siden, da vi fik mange fliser i overskud fra indkørslen, og hvad gør man så med dem?
Laver stier, der hvor hunden fræser græsplænen op.
Hundene har været glad for stierne.
Nu er her ingen hund mere, og jeg GIDER ikke have flise-stier, der skal holdes rene for ukrudt, når det er så meget nemmere at have græs og slå det.
Havedoven og socialtravl pensionist!!!
Så afsted til lossepladsen med sten og hen til dækmanden.
Ud at gå tur mens bilen blev nurset.
Imellemtiden var der kommet en SMS om at der var kommet en pakke til mig fra Garnudsalg.
Det er mit barn, som havde fundet gode tilbud, og så får hun det sendt direkte til mig - eller nærliggende afhentningssted.
Gave til børnene ude i verdenen.
Det skal jo bare lige strikkes/hækles.

Et par kilo garn er mit garnlager forøget med.

Det var jo ren hygge og afslapning i englegruppen.
Den ene engel kom i tanke om, at hun havde nogle oldemorsfirkanter både i stor og lille størrelse, som hun var sikker på, at hun ALDRIG ville få lavet til noget fornuftigt.
Så de kom med mig hjem, og nu bliver de forvandlet til 
tæpper til børnene, der har svære tider ude i den store verden.

Og vi leder stadig - papnevøen og jeg - efter et sted at bo en uges tid eller mere i juli.
Og jeg har lige fået mail fra min yogalærer om vores ferie i St. Raphael i næste måned.
DET bliver mere end ren afslapning.
Det bliver ren meditation - hele ugen.
Det er jeg (også) god til - at meditere.
Eller eftertænksomhed.
Kært barn har mange navne.

tirsdag den 18. april 2017

April og juli

Det har været april vejr her i byen i dag.
I formiddags skulle jeg ind til posthuset med et vigtigt brev (den der tarmprøve alle 50-75 årige skal aflevere).
Op på cyklen - og det var i strid modvind, solen skinnede det bedste den havde lært - det var en sej tur.
Jeg gider ikke cykle i midtbyen og tilstødende gader, for de er belagt med brosten, og jeg gider ikke det ujævne trav!!!
Så cyklen var min tro følgesvend et par kilometer.
Det gik nemmere på hjemturen, for vinden var i ryggen.
Utroligt, vanterne var i brug.
Et par timers havearbejde - græsslåning, og fældning af et par træer HOS NABOEN. Jeg havde fået lov.
Sent på eftermiddagen SNEEDE det .
Aprilvejr.
De sidste par dage har jeg været travlt beskæftiget med at søge efter rejse til juli.
Sammen med min "pap-nevø" på 24.
Ja, han gider godt rejse sammen med mig
Og nevøen er studerende, så det er ikke den helt store formue, der er til at rejse for.
Han trænger til ferie - både afslapning og kultur.
Lige i min ånd også.
Vi leder videre begge to, og det skal nok lykkes for os at finde noget der gør os begge glade.
Gerne med balkon eller terrasse.
Og flytider - ikke midt om natten!!!

mandag den 17. april 2017

Drøm eller virkelighed?

Jeg vågnede meget tidligt i morges, var lysvågen og stod op.
Lidt senere blev jeg meget træt og snuppede en lur.
Lige da jeg vågnede fik jeg en SMS fra veninden, som jeg havde en walk-and-talk aftale med i dag.
Hun var ledig NU, så vi kunne mødes, når det passede ind i min dagsplan.
Jeg skyndte mig at ringe til hende, og spørge om hun havde nået alt det hun skulle.
Hun havde sendt en mail til mig:
Hun skulle nemlig til Roskilde, og bagefter lige forbi nogle hun kender her i Køge, derefter hjem, og så kunne vi mødes kl. 14, og hun havde ovenikøbet vedhæftet et kort over parkeringspladsen, hvor vi skulle mødes.
HVAD SNAKKER DU OM? spurgte hun.
Ja, du har sendt mig en mail, var mit svar.
Nej, det havde hun sandelig ikke.
Jeg tror jeg har sovet godt og inderligt, for det var altså en drøm, som jeg huskede ganske tydeligt.
Meget, meget uvirkeligt.

Vi blev enige om tidspunkt for walk-and-talk, og
så vandrede vi Vallø Slotspark tynd.
Vi skulle jo ud at finde duetræet, men det er ikke endnu det er i blomst.



Vallø Slot med park.

lørdag den 15. april 2017

Duetræ - nix en stjernemagnolie

Gårsdagens påskefrokost bød på rigelig og skøn mad og fantastisk godt selskab hos gode venner.
Alt det papir og pap, farver og tudser, jeg havde med, skabte en hel fest inde i det værelse, der er indrettet til børnebørnene.
Det blev sorteret - noget til at tage med hjem, noget til det manglende barnebarn, som var med far og mor på rejse, og noget til at blive hos mormor og morfar.
Jeg måtte jo være en del af festen, og Cassandra, 9 år, spurgte: er der noget i guld?
Øv, det var der så ikke, men en masse lyserødt og lilla - for hun er altså i den lyserøde periode lige for tiden.

Sådan en herlig påskefrokost betyder jo også at sidde stille i mange timer - hygge, spise og grine.
i dag skulle bentøjet bevæges.
Cyklen blev kørt ud fra garagen, og vi (cyklen og jeg) gik ind til Køge, for det er lørdag og torvedag. Cyklen blev pænt parkeret i et cykelstativ, og jeg vandrede rundt til alle boderne.
Ostemanden er jo altid et hit, han havde et par gode oste, som kom med hjem.
Lidt nye krydderurter til højbedet det samme - kruspersille og oregano.
Vi - stadig cyklen og jeg - gik også det meste af vejen hjem.
I en have tæt på centrum så jeg disse smukke træer.
Og vidste med det samme, at det er de såkaldte duetræer. 
TROEDE JEG. Det viser sig imidlertid, at det er en stjernemagnolie.
Utrolig smukke og meget hvide i blomsterne.
Straks faldt min tanke på Vivi, som blev stukket ned af en af sine patienter - en psykisk syg person - sidste år i påsken.
Vivi og jeg havde en aftale om, at vi skulle ud til Vallø Slotspark i maj 2016 for at se deres store smukke duetræ.
Det blev jo aldrig til noget.
På mandag skal jeg derud med den sidste tredjedel af biografklubben for at beundre træet, og vi holder en stille to minutters pause og sender gode positive energier til Vivi, der hvor hun end befinder sig nu.
Bagefter spiser vi noget af al den gode ost jeg købte på Torvet i dag.

torsdag den 13. april 2017

Når vejret ikke arter sig

så kunne jeg jo ligesågodt gøre noget ved det der garderobeskab.
Selvom jeg hellere ville være i haven, men i regn og blæst ikke så gerne.
Så skinnede solen, så var den væk.
Indedag her - inde i dybet af skabet.
Jeg skulle jo også skaffe plads til min nye store kuffert!!
Der er  sandelig tømt ud - og den ene af de mange poser er båret over til containeren med tøj til genbrug.
Garnlageret er også  gennemgået - bare lidt.
En gang var jeg også meget optaget af at tegne. Det ligger meget stille - det kan jo være det kommer igen, så jeg har gemt en lille smule.
I morgen skal jeg til påskefrokost, og vennerne har 5 børnebørn, der tegner meget.
Så 6 tidsskriftskassetter med karton og papir kommer med i bilen til dem.
Jeg har spurgt, og de vil meget gerne have det.
Sammen med en masse farver og tudser.
God følelse at rydde op og ud - bagefter.

onsdag den 12. april 2017

Shopping

Shopping.
Det var med største fornøjelse, jeg satte mig ind i min bil og "satte køleren" med retning mod Hedehusene, for jeg skulle ud at shoppe.
Stof og lidt andet godt.
Tidligere da jeg syede alt selv, var det også en stor fornøjelse at komme i Stof og Stil i Hedehusene, og der blev købt rigeligt stof.
Interessen for at "sy til mig selv" ebbede ud, og der er rigeligt stof på lager fra de gode tider.
Men
jeg har jo solgt 2 tæpper, som var beregnet til børnene ude i verdenen, og jeg har købt stof for beløbet, jeg fik for tæpperne.
Det var altså skønt at mærke "fordums tiders kick" ved stofkøb igen.
Det blev til mange meter stof for alle pengene og lidt til.
Der bliver til ca. 30 nederdele til de små derude.
Og mit stoflager blev forøget med 4 kilo.
Det varer ikke så længe, så er det nedskrevet igen.
Videre gik turen nordpå - til mit barn og KENZO hund.
Kenzo er snart 2 år, og sort labber ligesom Black.
Han er en skøn hund, og ganske velopdragen. Sådan skal en servicehund jo være.
Desværre er han en multiallergisk hund, så jeg må ikke have guf med i lommen til ham.
Pyt.
Vi er gode sammen på gulvet - vi "dyrker yoga" og det er ganske morsomt.
Nogle timer sammen med Kenzo, og min "hundekonto" er fyldt godt op - for et stykke tid.
Datteren min havde fundet lidt garn frem til mig. 3 bæreposer.
Det er ved at være en anelse uhyggeligt med al det garn.
Godt jeg er pensionist og glad for garn - og bruge det.



tirsdag den 11. april 2017

La Traviata

La Traviata - opera af Verdi.
Jeg så den i Imperial i lørdags. Operabio. Transmission fra Metropolitan i New York.
Flot, flot opsætning.
Jeg forventede store kjoler - næ næ, det var en meget moderne udgave med mænd i almindelige jakkesæt og damer i helt almindelige kjoler.
Forbavsende og forfriskende.
Det gode ved operabio er, at der er engelske undertekster, så det er unødvendigt at læse "på lektien" inden forestillingen, for at vide hvad der foregår på scenen.
Efter forestillingen gik veninden og jeg i Tivoli og endte i Færgekroen, hvor vi spiste en skøn og lækker kartoffelmad.
På vej ud gennem den gamle have hørte vi lige pludselig Elvis synge. Vi gik selvfølgelig efter lyden - vi kan begge to også godt lide Elvis og hans musik.
Lyden kom henne fra Plænen.
Elvis - fortolket af stand-up komikeren Simon Jul. Han gjorde det knagende godt.
Skøn dag i godt selskab.

OPAM 2017

Jeg deltager i et projekt der hedder OPAM 2017.
Det er to australske damer, der i en hel del år har inviteret og motiveret mange rundt om i den ganske verden til at få sy- og strikkeprojekter gjort færdige.
OPAM betyder "one project pr month".
I slutningen af måneden skal man sende en mail til dem om hvor mange projekter, man har færdiggjort i den forgange måned.
I marts havde jeg 15, og jeg var månedens topscorer, og dermed månedens vinder.
I nærmeste fremtid vil jeg modtage en lille præmie.
Spændende.
Når jeg en gang i maj eller juni afslutter mit 5-årige patchwork tæppe projekt, tæller det kun for et projekt. Det er hverken størrelsen eller antallet af timer der er lagt i et projekt, der er afgørende. Kun at det er HELT færdigt.

fredag den 7. april 2017

Efter forbrug - og den der tarm

I dag kom der et par rudekuverter i min postkasse.
Det sker vist kun en eller to gange om året.
Det ene brev var fra klar forsyning her i byen. De vil komme og skifte min vandmåler, mens jeg er i Nice. Har ændret datoen og aftalen.
Den nuværende vandmåler er såmænd kun 3-4 år gammel, men den nye har indbygget selvaflæsning.
Sejt.
Sådan noget kan jeg godt lide.
Jeg har haft det på el-aflæsningen i nogle år, og det er godt.
Så er det jo også slut med at indberette et højere forbrug end det reelle.
Mærkelig vane jeg har haft ....
Har indberettet mere end jeg reelt har forbrugt, fordi det var en slags "opsparing" til, når jeg en gang skulle fraflytte. Om nogensinde.
Den anden var fra Region Sjælland.
Nu er det min tur til at tage en afføringsprøve.
Det er godt nok en smart metode de har udtænkt.
Skal man ud at rejse snart, må man ikke tage prøven!!
Og har afføringsmønsteret været lidt anderledes end ellers, skal man helst vente til det er som "det plejer".
Der går fra 2-10 dage efter de har modtaget prøven, til der er svar i e-boksen.
Jeg kan godt lide den udvikling teknologien har udviklet vores samfund hen imod.
Tænker tilbage, da jeg havde lange møder med Post Danmark på min arbejdsplads om at de skulle tilslutte sig e-boks. Det ville de så ikke - min arbejdsplads (det var for dyrt).
Nu bruger vi bare e-boks til det meste.
Post Nord lider nød.
Det gør brugere af den postale service sandelig også.
Fik for nylig et brev fra en af mine hollandske pennevenner. Det var lææænnnnge siden hun havde hørt fra mig.
Jeg har en "fiks ide" om at notere i mit regneark, hvornår jeg afsender breve.
Adskillige breve går tabt.
Jeg skulle lige poste et brev til den hollandske veninde i dag, og vandrer lystigt over til postkassen.
Jeg følte mig helt fortabt, for der var ingen postkasse.
Suk.
Jammer.
Det er jo nok et led i besparelserne på at gøre Post Nord rentabelt igen.
Jeg har så fået et par kilometer til nærmeste postkasse.
Nå, alt er jo er spørgsmål om planlægning.
På postkasserne står der, at hvis man putter et brev til udlandet i dem, kan der gå 3 dage ekstra, før det lander i modtagerens postkasse.
Det må så blive en god vane for mig, når jeg skal poste alle mine udenlandske forsendelser, at køre eller gå (3 km) ind til det der er tilbage af Køge Posthus. Jow, det er der endnu, selvom det er indskrænket til næsten ingenting. Men de har da en brevboks til quick- og udenlandsbreve.

torsdag den 6. april 2017

Tivoli - sightseeing

6. april 2017, og Tivoli har åbningsdag.
Jeg holder utrolig meget af Tivoli, og hver gang jeg er derinde, sender jeg tanker ned til Monets have i Frankrig, som jeg har besøgt et par gange.
Det er to forskellige haver - Tivolis og Monets.

På min gang rundt i haven - så stod de lige pludselig der.
Pjerrot, Colombine og Harlekin.
Åh, som Harlekin kan dreje sine fødder.
Jeg spurgte pænt om jeg måtte fotografere dem, og det måtte jeg godt.
De smiler til mig...

Det første spæde forår udover en af søerne. 
De skønne lyserøde japanske kirseær og de skønne lysegrønne piletræer.
Jeg drak kaffe og spiste et enkelt stykke smørrebrød - tidlig frokost - i Viften.

Efter et par timer i Tivoli skulle jeg videre i min færd.
Fødderne bragte mig over forbi Nationalmuseet og langs kanalen og
ud på Højbro Plads.
Der fik jeg lige øje på Nikolaj kirken.
Den kirke har jeg ALDRIG kunnet lide.
Den er dyster.
Lige som Notre Dame Kirken i Paris.
Mine forældre havde nogle venner i 60erne, der var blevet genhuset fra en lejlighed i Griffenfeldsgade til Nikolaj Plads - og så vidt jeg husker - var det det nr. fire.
Helt oppe på 4 eller 5 sal i en kæmpe lejlighed, hvor der var store huller i gulvene af råd.
Der var klamt og uhyggeligt.
Det samme var kirken. Min Finn og mig var inde for at se den, og den var bare uhyggelig.
Min sightseeing endte i Magasin, for jeg skulle ind for at købe et styks lampe for alle de flotte gavekort jeg havde fået i fødselsdagsgave.
De havde heldigvis lampen på lager.
Den fylder godt i en big living bag, så al yderligere sightseeing blev udsat til en anden dag - og øvrig shopping.
Det er jo ganske skønt at vandre fra Bolig 3. sal i Magasin med rulletrappen direkte ned til metroen og videre over i S-toget, og sidenhen bus ud til mig selv.

Min fine nye lampe har altså fået en anden plads end først tænkt.
Den passer meget bedre på skabene end på det lille bord mellem sofaerne.
Uff, anskaffelse af en ny ting, som har været et ønske i 3 år, giver udfordringer mht de øvrige lamper i stuen.
Lysestagerne fik jeg af mine kære kolleger som afskedsgave, da jeg gik på pension.


Klude

Min niece er flittig bruger af klude strikket/hæklet i bomuld.
Sidste år fik hun 12 til sin fødselsdag, og frem til jul så vi hinanden flere gange, og hver gang fik hun en klud.
Jeg fortsatte efter jul med at strikke klude til hende, og
lige pludselig
holdt jeg op med at have nogen med til hende,
for jeg ville da gemme dem til hendes fødselsdag,
som er i september.
Der er 12 klude færdige,
så det kan nok blive til dobbelt så mange, når vi når til september,
Småt og godt.


onsdag den 5. april 2017

Min matrikel

I går eftermiddags havde jeg en snak over hegnet med en af mine naboer.
Hun havde haft besøg af en af sine naboer, som ejer en af de store marker, der støder op til vores grunde.
Jeg har godt bemærket, at de har haft travlt med at fælde en masse træer hele vinteren.
Det er bare fordi de åbenbart skal have mange får til at gå på deres marker, og vil selvfølgelig udnytte hver eneste kvadratmeter, der er i deres besiddelse.
Min nabo har sat et skur op i sin baghave, og der stod en skelpæl - troede hun.
For nogle år siden fik vi lavet nye kloakker, der går igennem vores baghaver (i stedet for ude i vejen, hvor der ikke var mere plads), og den pind hun troede var skelpælen stammer fra kloakarbejdet. Det er en af disse træpinde med en rødmalet top.
De fandt den oprindelige skelpæl, som ligner et vandrør, der er hamret ned i jorden. Den "pæl" har snart stået 100 år i jorden - mit hus er fra 1920.
Hun skal så flytte sit skur..... for der skal fældes træer tæt op til hendes matrikel, og der vil blive sat et hegn op, så fårene bliver inde i folden.
MEN
hun havde så også fundet ud af, at hun havde ca 1,5 meter jord i 20 meters længde af min jord.
Behold det endelig, var min kommentar, jeg har rigelig jord.
Livet blev lige pludselig meget muntert.
Men det skal jo nok bringes helt i orden, når jeg en gang skal sælge.
Jeg har boet her siden juni 1975 - snart 42 år, og det lille hegn de gamle naboer, Knud og Inger-Marie, og min Finn og jeg satte op i 1976 står der såmænd stadig. Det er et 50 cm højt grønt dyrehegn - nok til at holde vores hunde på den rigtige side af hegnet. Det er rammet i jorden med gode kraftige jernstænger.
Jeg må vist hellere finde mit matrikelkort frem, og kigge en tur ind til kommunen for at snakke lidt med dem om det.
Det er den fælles skelpæl til 4 matrikler. Det er da heller ikke nemt at se sådan en.

tirsdag den 4. april 2017

Afleveringsdag

Afleveringsdag af færdigt arbejde til børnene ude i verdenen.
4 tæpper.

Et par bluser og nogle huer.
Og lidt andet godt.

Et ret sløret billede af alle de glade nørklere, der knokler (læs strikker) til børnene.
Vi er 45 i gruppen.
15 af os bliver 70 i år.
Jeg kan konstatere, at 1947 er en livskraftig årgang.
Jeg havde også nogle kilo garn med til de flittige damer.

Jow, der bliver produceret en del.

Jeg fik gave fra bestyrelsen og nørklerne.
En smuk gul kalanchoe, en stor æske chokolade og en bodylotion.
Her kan jeg jo godt skrive, at jeg bruger ikke bodylotion, så jeg skal finde en der bruger det.
Chokoladen er god til at have til gæsterne - jeg spiser det ikke selv.
Bente, en af nørklerne, kredsede længe omkring to af de fire tæpper jeg havde med.
Lise, vores formand, kom hen for at spørge mig, om jeg ville sælge dem.
NIX.
Det er til børnene.
Jeg havde misforstået.
Jeg troede, at de skulle sælges i butikken.
Og det vil min sponsor (mit barn) og jeg ikke. Vi er ret strikse på det punkt og meget enige om, at ALT hvad vi donerer skal gå til børnene, der lider nød.
Privat, så var det en anden sag.
Vi enedes om en pris.
500 kr. skiftede ejer.
Og NU skal jeg i STOF og STIL og købe stof til nederdele til børnene.
Mit shoppegen bliver motioneret og syglæden holder fest.
Hvor er det en skøn følelse at kunne bruge sine evner til glæde og gavn for de små, der lider nød ude i verdenen.
Mit barn har været med til at bestemme, om pengene skulle bruges til enten stof eller garn - kun til de små.
Vi blev enige om stof.


mandag den 3. april 2017

3. april

Dagen startede med 1,5 times intensiv yoga og en aftale om fortsættelse af holdet frem til vi skal til Nice.
Det var hårdt og så godt for mine anstrengte (læs: overanstrengte) ben.
Man er jo blevet en gammel dame - tihi.
Om lidt skal jeg i det grønne hus, for vi skal planlægge Danmark Spiser Sammen - den 24. april.
I dag er også den "officielle" 10 års dag for hr. Jensens afgang til det hinsides.
Han døde altså tyve minutter i midnat, men inden rigor mortis indtræder og lægen kommer, blev det altså den 3. april.
Det var et underligt dødsfald.
Jeg var blevet tilkaldt om formiddagen. Sådan noget plejepersonale er fuldstændig klar over, når det sidste vers skal synges.
Jeg skyndte mig hjem fra arbejde, hentede Black hund, og så var jeg vågekone - indtil kl. 22, så blev jeg træt, og lagde mig til at sove på den seng jeg havde på Finns værelse på plejehjemmet.
Jeg faldt i dyb søvn. Nattevagten kiggede ind jævnligt.
Lige pludselig gør Black - højt.
Jeg tænkte, det var da mærkeligt, så stille der var.
Hr. Jensen var holdt op med at trække vejret og hans højlydte rallen var også ophørt. Derfor var der stille.
Ud at hente nattevagten, der gjorde "et eller andet" mens jeg blev ude på gangen.
Så måtte jeg gerne komme ind.
Det sidste farvelkys, og Black fik lov at hoppe op på sengekanten og også sige pænt farvel.
Så kørte vi hjem.
Jeg kom så igen dagen efter, der var noget praktisk der skulle ordnes, og så til bedemanden.
Gad vist hvorfor det hedder en bedemand?
Og jeg havde hentet en masse jordbærtærter til personalet, for de havde været helt fantastiske.
Ind til Finn. Han var grim. Det var ikke min Finn, der lå der.
Da han skulle synges ud af plejehjemmet, ville jeg ikke med ind, men blev ude på gangen.
Men jeg hørte, hvad en af assistenterne fortalte om ham.
Han led jo af afasi, og en dag han skulle i bad eller løftes over på toilettet, kunne hun ikke være ved siden af ham, og det var kommet klart og tydeligt: det er fordi du er så bredrøvet.
Munter afsked - lige i hr. Jensens ånd.
10 år. Jeg kan bare sige, at tiden er gået stærkt.
Han ligger begravet på en kirkegård her i byen, og jeg har besøgt den 3 gange i alt. 3. gang var i går.
Han har en såkaldt græsgrav uden sten. Kirkegårdspersonalet kan nemt komme til at slå græsset, og jeg og min arving har absolut ingen forpligtelser.
Bagefter kørte jeg hen på min yndlingsrestaurant og bestilte en stor fadøl, tog den med ud i solen og nød stilheden i midtbyen sådan en søndag eftermiddag.
Min far havde også sådan et gravsted, og det fik min mor også. De fik dog gravsten på deres grave. Det har min Finn ikke.
Vi har de gode minder indeni, og de findes i rigelige mængder.
Savn? Nej.
Men jeg har godt kunnet lide at skrive dette indlæg.

søndag den 2. april 2017

I går

Gårsdagens menu passede perfekt i mængde.
Der var et lille stykke mørbrad og et lille større stykke roastbeef. Det kom i doggy-bag til et par af gæsterne, sammen med en enkelt portion broccolisalat. Der var jo bacon i, og det spiser jeg ikke.
En enkelt portion kold kartoffelsalat og det samme af den grønne salat og couscous. Lige passende til mig i dag.
ISEN - Toms guldkaramel - var perfekt. Både i størrelse - og smag.
Rødvinen, min svigerinde havde købt for mig, var også perfekt. Sagde gæsterne. Nogle af herrernes balance kom lidt i udu. Ret morsomt at observere.
Lige fra det første minut af min sidste fødselsdagsfest var der højt humør.
Jeg har helt ondt i maven endnu af grin.
På et tidspunkt diskuterede de alle sammen hvem der havde kendt mig længst.
Veninden fra Frederiksberg og jeg kom i lære sammen i 1964, og har holdt sammen lige siden.
Hun blev gift og skilt, og så mødte hun Jensen i starten af 70erne, og hun giftede sig kun med ham, fordi hun ville hedde det samme som mig!!! En stående vittighed.
Vennerne fra Ishøj kom til i 1971, og det passede vist ikke rigtigt Jensen, for så var de kommet til før ham!
Min datter og svigersøn var meget savnet af dem alle sammen. Desværre havde svigersønnen en vigtig aftale med sit arbejde, som kun kunne udføres i denne week-end. Jeg var kommet for sent med min invitation.
Min Finn er også meget savnet af hele vennekredsen.
Der kom lutter gode minder "på bordet" i går.
Det er 10 år siden i dag han døde.
Igen har jeg kun sovet 5 timer i nat, og været vågen er par gange - lægmusklerne gik lidt i krampe.
Jow-jow, der er nok at se til, når der kommer mange gæster, og alt var klar da de ankom.
Jeg skulle bare lige have kødet og flødekartoflerne færdige....
Sjovt nok - gæsterne går ALTID ud i mit køkken. Sådan også i går, og det var fint, for så kunne jeg få lidt eksperthjælp til om mørbrad og roastbeef var klar. Jeg er jo ikke så god til den slags mere.
De var helt i top.
Jeg fik så flotte gaver, at jeg helt tabte vejret.
Gavekort, så nu skal jeg ind til Staden for at købe den lampe fra Georg Jensen, jeg har ønsket mig i de sidste 3 år.
Og et gavekort til planteskolen THYME, som ligger ganske tæt på min matrikel.
Og naboen og jeg blev enige om, at det skal være et 
TEMPELTRÆ.
Det skal plantes i min fine nye forhave - den ene af dem, og det er ret tæt på skel, så det skulle jo gerne være til glæde for naboen og mig.
Se lige det flotte billede af en lækker gave - det var fra strikketøserne. 
Olie, slik, salt og syltetøj.
Gæt, hvad jeg skal lave i dag: ABSOLUT INGENTING andet end afslapning og strikke.
Opvasken er klaret, og spisebordet skal skubbes ind til normal størrelse. Det bliver det nok en af de kommende dage.
God søndag.

lørdag den 1. april 2017

Drømme - dagdrømmeri

Jeg drømmer - i vågen tilstand.
Om det sydfranske og sløvt tempo.
Bare fordi jeg har lige betalt sidste del af min ferie i næste måned.
Yogaferie i en hel uge i St. Raphael - tæt på Nice.
Det går ikke med det dagdrømmeri.
Jow, det gør det jo nok  - bare en anden dag.
Jeg skal lave meget mad igen i dag.
For hen under aften ankommer venner fra nær og fjern.
Og de er nok sultne.
Jeg har jo selv valgt at det skal være sådan - at holde fødselsdag over nogle gange.
Det er i hvert fald sidste gang i dette liv, at jeg selv gør det hele.
Hvis jeg holder flere af de runde og halvrunde fødselsdage, bliver det ude i byen.
Menuen i dag bliver:
Hygge velkomstdrink - bobler.
Gazpacho
Flødestuvede kartofler (fra vildmosen og med piskefløde)
Kold kartoffelsalat
Couscoussalat
Grøn salat med bl.a. avocado, mango og kiwi
Broccolisalat (med bacon i en skål for sig)
Og for kødspiserne:
Marineret mørbrad
Ovnstegt laks
Roastbeef
Jeg har en skinke mere på lager, den gemmer jeg til svigersønnen til en anden god dag.
Focacciobrødet blev bagt i går, og det smager så skønt. Sammen med det mørke rugbrød, som smagte så skønt lunt med koldt smør.
Desserten er IS - ordentlig is.
Kaffe med cognac og baileys og selvfølgelig chokolade.
Jeg må vist hellere komme i omdrejninger.
Nyd lørdagen.