torsdag den 19. oktober 2017

Fastende

Jeg har tilbragt en del af dagen på Køge Sygehus.
Ortopædkirurgen skulle se på mit brud.
Bruddet er vokset sammen.
MEN
han anbefalede operation
fordi
for at få min fulde førlighed tilbage i hånden.
Jaah, jeg er blevet vurderet på forskellige parametre - aktivitet, fysisk tilstand og meget meget mere.
Det var nydelige ord jeg hørte, og det gør godt.
Lægen Anders forklarede og informerede om alt og intet.
Bl.a. bivirkningerne - jeg skal have opereret en titaniumplade ind i hånden (har også en i højre hånd, så man er vel erfaren) og det kan ske, at en af skruerne løsner sig.
Jeg tror taget på aygehuset lettede, for mig og mit lattermilde sind brød bare ud i lys lue.
Lægens lakoniske svar: der løftede du lige min dag adskillige grader.
Nå, men jeg fik taget alle de obligatoriske test, og alt ser ret godt ud.
Jeg kunne bare ikke komme til at snakke med en anæstisilæge, for alt disponibel mandskab var akut kaldt ud.
Jeg er blevet mødt med den allerbedste velvilje og service alle steder - og effektivitet.
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at alle har fokus på det de er i gang med lige nu.
En skøn egenskab - at leve i dette nu.
Jeg måtte også lige spørge om en af mine gamle elever (som nu har en anden uddannelse og dermed andet job end kontorfager) hvilken afdeling hun var på.
Pudsigt mødte jeg hende på min vej ud fra sygehuset og vi fik en god snak,
Jeg skulle opereres fredag eller lørdag.
Det var jo skønt vejr, så jeg vandrede stille og roligt ind mod Køge og senere hjem.
Det blev til ca 10 km.
For ganske kort tid siden blev jeg ringet op af en læge fra sygehuset, der spurgte om jeg kunne være på sygehuset kl. 7 i morgen tidlig.
FASTENDE - fra kl 2 i nat.
Sigh - det er tidligt....

onsdag den 18. oktober 2017

Brunch i Lyngby

Jeg var inviteret til brunch i Blomsterbergs Cafe i lørdags hos skønne Simone, der fyldte 60 år.
Tog og bus - kørsel i egen bil er udelukket lige for tiden.

Det var skønt selskab og dejlig brunch.
Afslutningen var 2 lagkager og bobler.
Chokoladekagen var den bedste.
En himmerigsmundfuld.
De gul-orange kage smagte jeg ikke - det var noget med abrikos.

Jeg var så heldig, at min bror og hans kæreste fik timet deres gøremål og de var i Lyngby, da brunchen sluttede, så de hentede mig, og vi fortsatte hjem til mig.
De skulle nemlig låne min kælder og udhus til opmagasinering af svigers ældstesøns indbo et halvt års tid.


tirsdag den 17. oktober 2017

Pescara Italien

Pescara i Italien er en ret ny by. Historien fortæller, at de første bygninger er fra 1927.
Byen er sammenlagt af  2 byer - på hver sin side af floden.
Der var kun få turister i byen, som billedet ovenover viser ret tydeligt.

Vi boede på et hotel på strandpromenaden - lige over vejen, og så var stranden der.
16 km lang og adskillige hundrede meter bred.
Hver eneste morgen - inden morgenmaden - var jeg ude at gå et par km langs vandet,
I 24 graders varme og de fleste af daene vindstille.
Åh det var skønt. 

Middelhavet har fået en værdig konkurrent; Adriaterhavet,

fredag den 13. oktober 2017

Krise

Jeg kan ikke holde på en strikkepind med min brækkede arm - har gjort utallige forsøg.
Det går heller ikke med et hækletøj.
Jeg har endnu ikke forsøgt om jeg kunne sy.
Onsdag kom min datter og svigersøn med varer og de ville absolut gøre rent. Det fik de så ikke lov til, for jeg havde gjort det lige inden jeg rejste til Italien.
I går var jeg en tur på skadestuen igen, fordi gipsen gnavede sig godt ind i hånden, og det gjorde av.
Sygeplejerskerne kvaste gips kanterne, så livet blev fyldt med fryd og lethed.
Næste punkt på min venstre hånds dagsorden er et besøg hos ortopædkirurgerne den 19.10. hvordan bruddet har artet sig.
Håber inderligt det ser godt ud, så jeg ikke skal opereres.
Krisen med strikkepindene er overstået. Jeg læser og tegner. Og ser Judge John Deed - min datter havde hele serien med til mi på DVD.

onsdag den 11. oktober 2017

ude godt hjemme bedst

En skøn og herlig ferie yil det varme Italien er slut. Mere herom senere.
Lørdag snublede jeg over mine egne ben, faldt så lang jeg nu engang er og ramlede hovedet ind i et træ.
Mine to venner samlede mig op.
Puha, hvor stor var skaden?
Bule i hovedet - ingen hjernerystelse.
Højre skulder lettere beskadiget.
Venstre hånd gjorde ondt.
Vi fandt en taxa hjem til hotellet.
Is på og ned at ligge.
Jeg ville ikke på et italiensk hospital...
Jeg var overbevist om, at hånden kun var forstuvet.
Vel ankommet hjem i går, fik jeg lige en snak med min bror.
Han har desværre lungekræft og "noget med maven".
Så fat i akutafdelingen på Køge sygehus, og jeg blev skrevet på listen.
7 timer på skadestuen og armen er brækket.
Tiden føltes ikke særlig lang, der sker jo en masse på sådan en afdeling.
Det værste var jo, at jeg ikke måtte spise eller drikke noget, hvis jeg skulle opereres.
Det tager ortopædkirurgerne stilling til om en uges tid.
Jeg har fået gips på - dog kun på oversiden.
Åh, hvor smagte kaffen godt da jeg endelig kom hjem.
Gad vist om jeg kan strikke, for jeg skal jo bevæge fingrene meget. Ellers kommer jeg i jkrise, eller må finde på noget andet.

torsdag den 5. oktober 2017

Italien

Italien - fuld sol - vindstille - 24 graders varme.
Det kan jeg godt lide.
Morgentur til havet hver morgen - vi bor tæt på for vi har havudsigt

mandag den 2. oktober 2017

At falde i staver

Det er godt og sundt for krop og sjæl at falde i staver.
Det har jeg lige gjort, bare fordi jeg fandt nogle rejsebeskrivelser (mine egne optegnelser) fra 2013.
At falde i staver kalder jeg også overspringshandling, bare fordi jeg har
EN KÆMPE OPGAVE
foran mig
som jeg altså ikke gider.
Jeg skal pakke en kuffert
for jeg skal et smut til
Italien
lige om lidt.
Må vel hellere samle mig sammen og få gjort noget ved det at pakke.
Har lige set på temperaturskalaen i det område vi skal til - 22-24 grader og næsten fuld sol den kommende tid.
Det gider jeg så godt.

søndag den 1. oktober 2017

Efterår

Kirsten Fledelius Jensens billede.
Efterårets komme. Den årstid der står som nummer 4 på min hitliste over årstider.
Fra dagens gåtur.

fredag den 29. september 2017

Gud taler ud

Biograftid i går - vi skulle se Gud Taler Ud.
Filmen var kategoriseret som komedie.
Da vi havde set filmen, spurgte vi hinanden (veninden og jeg) om den var morsom.
Nej, det var den ikke. Der var enkelte steder, hvor vi fik brugt lattermusklerne.
Bogen skulle efter sigende være hylende morsom, det var filmen så ikke.
Jeg må læse bogen.
I går var også Grand Opening af Strædet i Køge.
Ny forretningsgade mellem den gamle bydel og havnen.
Der er ca. 30 nye butikker, og det er primært tøjbutikker.
En enkelt helsekost, en isenkræmmer og en cafe fuldender billedet.
Jeg håber de får succes, så gaden ikke ender som en spøgelsesgade.

Smuk dør i Nyportstræde
I 3-4 dage er der momsfrie dage i byens butikker, og da jeg både skulle hente Euro og se på et par nye vandresko gik vandre-cykelturen i dag til byen.
Jeg fik det ønskede og vandrede-cyklede videre ud i verdenen.

Køge Havn

Og hen forbi ishuset og få denne sæsons sidste is (måske)

onsdag den 27. september 2017

Wollmeise og opal

Sidste år var min datter og jeg i London - og i garnbutikkerne LOOP og I Knit London.
Jeg købte et bundt - og fik et bundt af min datter - Wollmeise Merino.
De er blevet brugt til denne skønne bluse.
311 gram Wollmeise og 40 gram Opal strømpegarn, så blusen kunne få en passende længde.
Jeg havde garnet op til halsen for at mærke om det kradsede.
Det gjorde det ikke.

Det tager lidt tid at strikke på pinde 3, jeg er super glad for resultatet.
Den fik en gang sprøjt med vandflasken og lagt til tørre, for at ulden kunne folde sig ud.
Det gjorde den.
Så på med den i går - og af lige så hurtigt.
Den kradser - på armene.
Det kan kun være de få pinde Opal .....
I hvert fald skal jeg have en langærmet bomuldsbluse indenunder.
ØV.
Men uld er jo også bedst i de kolde måneder, så det går vel.
Det er ret irriterende at være så uldsart.

tirsdag den 26. september 2017

International dag i Køge

Jeg skulle en tur ud til Røde Kors med puder og tæpper i dag.
I det gode vejr blev cyklen min gåmaikker - og senere var jeg passager på samme!!!
Gåturen blev på lidt over 10 km og cykelturen på ca. 6 km-

Køge Torv - et sted jeg holder meget af at runde, når jeg er ude at gå eller cykle.
I dag var der international dag på torvet.

Mange europæiske lande var repræsenteret.

Og selvfølgelig var det den franske, der trak mest.
En sød franskmand, der kun kunne to ord på dansk, så han bad om engelsk tale.
Det fik han.
Han solgte skøn sæbe - fuldstændig som på markedet i Nice.
Jeg købte et stykke citronsæbe, da jeg var i St Raphaelle, og mine hænder kan tåle det, så selvfølgelig skulle jeg dufte til alle 42 sæber han solgte og købte 3 - velduftende.
Prisen er den samme som jeg giver henne i sæbeværkstedet.

Der var massevis af fristelser.
Osten fra Holland trak....
men det duer ikke at fylde køleskabet, for lige om lidt skal jeg til
Italien et stykke tid.


På gåturen hjemad så jeg denne milepæl.
5½ mil.
Tænk, jeg er gået forbi den mange, mange gange og aldrig lagt mærke til den.
Den står nogle meter inde i en have.
Jeg er tit ude forbi 6 milepælen, som er et par km herfra, og hver gang jeg kommer forbi, skal jeg lige sidde et lille øjeblik, for det gjorde jeg altid, når jeg kom forbi med Black hund og vi skulle et hvil og noget vand.
Da jeg kom hjem, var græsset TØRT, og så kom slåmaskinen i brug.
Det er bare med at udnytte når det er tørt.
Vådt græs og elendige ben er en dårlig kombination.

søndag den 24. september 2017

Firkanter


Et par puder og et par tæpper til Røde Kors er klar til aflevering.
Den øverste pude er bedstemorfirkanter, jeg fik af en veninde.
Hun og manden havde for flere år siden købt en gård på Møn, som de bruger som sommerhus, og hun mente, at hun skulle fylde huset med bedstemortæpper (eller oldemortæpper som nogen også kalder dem).
Det blev ikke til så mange tæpper - faktisk ingen.
Og under oprydning fandt hun dem, og sammen med en bunke mindre firkanter, havnede de hos mig.
Foreløbig er der kommet en pude ud af det.
Jeg havde to puder på lager, som jeg ikke brugte mere, så det var jo ganske skønt at de nu kan få nyt liv og gøre glæde ude i verdenen.
Og et par tæpper.
Puder og tæpper skal gøre gavn i Røde Kors nye frivillighus på Blegdamsvej, for besøgende klager over, at der er koldt, når de sidder og venter.


fredag den 22. september 2017

Fra den gode side

Endelig viste mine hindbærbuske sig fra sin gode side.
De giver masser af gode bær, som bliver spist direkte fra busken.
De tidlige hindbær havde glemt sine gode manerer, og de var ret begrænset, hvad der var af bær på grenene.
Jeg tror aldrig jeg har oplevet så ringe en hindbærhøst - 1,5 kilo i alt, og det er ganske uhørt (her).

Mens jeg nød hvert et bær (ca. 50-60 gram hver anden dag), kom Viggo forbi.
Jeg har ikke set ham en måneds tid.
Han skal lige hen for at gnide sig op af mit ben, og kløs lidt på siden, så spankulerer han adstadigt videre - som om han ejer hele verdenen.
Det gør han sandelig også - sammen med alle os andre.


torsdag den 21. september 2017

Arbejdsdag

Mit frivillige arbejde ligger ganske skønt ned til Køge Å.
Her et par billeder fra anløbsbroen for kanoer.

Vi skulle være 3 i cafeen.
Den første meldte afbud i søndags, for han skal skilles.
Det er almindelig kotume, at når man ikke kan passe sin vagt, skal man selv finde en afløser.
Det gør man bare ved at sende en mail ud til hele gruppen og håbe der er en der har tid.
Den anden reagerede slet ikke på min mail om menuforslag, men hun sendte afbud om formiddagen - uden at bede nogen om at overtage hendes vagt.
Heldigvis var der 2 andre der trådte til.
Vi skulle have vegetarisk ungarsk gullasch med ris, brød - og kage selvfølgelig.
Jeg havde købt alt ind til hovedretten og skulle transportere det på min cykel.
Jeg går hjemmefra i god tid, for så kan jeg GÅ ind til det grønne hus.
Men jeg havde vist slentret lidt for meget i det skønne solskin, så op på cyklen.
DEN VAR KAPUT - den var fuldt opladet, men ville ikke give strøm fra sig.
Den er temmelig tung at træde for mine elendige ben, så jeg var glad da jeg kom forbi cykelsmeden lige inde i udkanten af byen.
Han kan lave den i dag, og heldigvis for mig er han lige blevet certificeret til mit mærke i cykel.
Jeg fik også at vide, hvad der var sket med min egen cykelsmed (der hvor jeg har købt cyklen, og fået service i alle cykelårene).
Jeg vidste godt, at han var syg (han havde fået fjernet det halve af den ene lunge pga kræft). Senere fik han en udposning på en af de store blodårer og det overlevede han ikke.
Manden blev ikke 50 år - det er alt for tidligt at skulle tage afsked med livet.
Jeg fik tømt alle mine cykeltasker og slæbte mig hen til det grønne hus.
Gætter på jeg slæbte på små 20 kilo. Så kan en kilometer godt føles lang.
Benene fik lige lov at hvile sig en kort stund.
Og da jeg skulle hjem, fandt jeg det første busstoppested og en bus, for det tærer lidt på de stakkels ben at stå op i fire timer.
Og selvfølgelig havde jeg ikke mit buskort med.
Godt jeg så har mit rejsekort.

tirsdag den 19. september 2017

Dagens menu....

Det er den største fornøjelse at være pensionist og have venner, der også er pensionister, for så kan vi mødes til frokost.
I dag kom mine gode venner fra Frederiksberg og jeg havde jo købt fisk på Torvet i lørdags.
Jeg ville oprindelig have rødspættefiletter, men de var udsolgt, og der var kun hele rødspætter.
Hvor mange vil du have? spurgte fiskedamen.
4 styk - tak.
Det bliver altså 80 kr., så vil du ikke hellere have 10 styk for 100 kr.
Jo tak.
Husmorgenet fornægter sig ikke....
Økonomgenet heller ikke...
Man er vel uddannet til den slags....
Men hvad skal jeg dog bruge 6 rødspætter til, når jeg ikke selv spiser dem?
Så jeg mailede til veninden om hun ville have dem?
Det ville hun da i hvert fald gerne, og ville gerne betale for dem - hvis de altså var rimelige i pris.
20 kr.
Forskellen mellem de 80 og 100 kr.....
Glade gæster og glad mig, for fiskene var perfekt stegt.
Ægte smørsovs til og de skønneste aspargeskartofler (og blandet salat).
Har du lidt persille, vi kan drysse over kartoflerne? spurgte vennen.
Ja da - ude i haven, og straks var han ude og hente persille, ordne den og hakkede den over kartoflerne.
Hvor er det altså skønt.
Jeg driller vennen, for han kan godt lide at sætte nogle af mine pyntegenstande symmetrisk, så jeg sætter dem ganske asymmetrisk - meget bevidst, og kun for at drille.
Han flyttede kun rundt på 3 blå flasker jeg har i vindueskarmen i køkkenet.
Alt det andet, som er meget minimalt, var helt OK.
Og nu vil jeg sætte det som jeg bedst kan lide.

mandag den 18. september 2017

Hammershus - billedspam

Skønt besøg på Hammershus med 2 andre yogadeltagere.
Vi fik snakket meget historie.
Og specielt om Leonora Christines flugt fra stedet - 15 meter ned - af lagner de havde bundet sammen.
Leonora C.s mand var meget syg og tyk på det tidspunkt.
Der skulle enorme kræfter og stædighed til....













Udflugten sluttede af lidt syd for Hammershus - Barbro ville meget gerne ud at bade (hun er også vinterbader), men det blev kun ved et besøg på stranden, blæsten var FOR kraftig, og det ville være ganske uansvarligt at gå ud i de bølger.
Noget af den nyopsatte badebro havde revet sig løs.

lørdag den 16. september 2017

Det er svært at se

På min morgengåtur i går morges kom jeg forbi denne busk og måtte vige i en stor bue udenom, for der var ekstremt mange bier (eller er det hvepse).
Det er svært at se på billedet og irl kender jeg vist heller ikke forskel på de to.
Men de var meget, meget travlt beskæftiget, så jeg tænker det var bier der skulle samle honning til boet?

En flot svamp i min have, der er med til at nedbryde roden for en af hasselbuskene....

Vandretur til byen i dag - det er torvedag, og jeg skulle købe ind til næste uges gæstebud.
Det var så skønt at se solen, at jeg spontant måtte tage et billede af den.

Vandreturen i dag blev på over 10 km, men da jeg kom hjem og benene havde hvilet sig en stund,
kom slåmaskinen i brug.
Ligeledes gjorde fotoapparatet og en tanke OM jeg nu skal lade mit skønne egetræ fælde?

Årets æblehøst har været særdeles rig - primært ananasæblerne, men de har været fulde af et eller andet på skrællen, så der ligger mindst en tons til havens dyr.
Det er kun blevet til to kilo æblegrød og nogle få stykker er spist.
De røde æbler (jeg husker altså ikke sorten) er en sen sort, og hænger smukt på træet.
Der er 15 æbler på det, ganske godt når det først er andet år det bærer frugt.

En smuk rose.

Derinde i byen gik jeg og kiggede ned i jorden, man ser sig vel for, så man ikke falder...
Jeg kiggede på et tidspunkt, og der kom en mand imod mig på cykel og lige pludselig sagde han:
BØH. Det udløste latteren.

torsdag den 14. september 2017

Mere Bornholm

Færgen ud til Christiansø sejler fra Gudhjem.
Vist nok et par gange om dagen.
Posten skal jo derover....



Nogle beboere i Gudhjem har igennem en del år sunget færgen afsted - hver formiddag kl. 10.
De mødes HVER dag og synger færgen ud.
Hunden i midten af billedet er Boris - en særdeles skøn labber.

Hotelværten på det hotel jeg boede på, har nogle ejendomme rundt om i byen, og bl.a. en bygning med butik, som han har lejet ud til en
japansk dame, der bager godt brød hver eneste dag.

Indgangen til hotellet, og mit værelse lige over indgangen.
Lige nedenunder holdt butikken med karameller til.
'Der duftede lifligt, men der kom ikke nogle karameller med hjem.


Lørdag aften var jeg på køkkenholdet.
Hotellet var invaderet af 18 lystige ungersvende (sådan omkring 40-50 år), der ville overraske en ven, der var på ferie på øen med et besøg. Han skulle nemlig giftes i nær fremtid, så de lystige holdt polterabend for ham.
De havde været rundt omkring på øen til forskellige aktiviteter, og sluttede lørdagen af med et foredrag af een, der havde oplevet Bornholms besættelse af russerne længe efter at resten af Danmark ikke mere var besat.
Vores middag blev udsat nogle timer, for foredraget blev holdt i den store sal, hvor vi skulle spise.
Ungersvendene skulle spise i morgenmadscafeen, og det var kun et par stykker af dem, der vidste, at der var dækket op til den helt store gourmetmiddag.
Jeg var køkkenskriver, og det var helt OK med kokken.
De fik bl.a. hjemmelavet hummersuppe (med cognac i - det vidste jeg ikke), kalveribeye med en masse lækkert tilbehør, og selvfølgelig dessert, som jeg ikke husker hvad var.
Jeg husker heller ikke hvad vores egen menu var - andet end det smagte godt.
De unge mennesker gik til ro ved 3-tiden, og de håbede de kunne vække os "yogadeltagere", men som svar på tiltale.... fik de at vide, at vi bare havde taget 3 dybe indåndinger, så sov vi igen.

Det vand har en enorm tiltrækningskræft.

Et besøg til Svaneke fik min bil forbi
Østerlars rundkirke.
Jeg kom ikke ind i den - entre 10 kr.




Besøget i Svaneke bolchekogeri: 123 gram bolcher og et 7-tommer søm (som jeg nok kommer til at dele med mit barn). Bolcherne holder endnu.
Jeg lider jo ikke af den søde tand, så et par stykker om dagen er rigeligt.

Bornholm har jo også hjemløse som resten af landet.
Indehaveren af crosseren på billedet havde både hund og EN BJERGGED, som kom på "ladet", når de skulle køre. Hunden - en schæfer - fik lov til at løbe ved siden af.

DESVÆRRE
lykkedes det ikke at kunne besøge Fredsminde garn i Klemensker, som sælger håndfarvet garn.
Der er kun åbent fredag 13-17, og det fandt jeg først ud af om lørdagen.
Adskillige opkald til hendes telefonnummer gav ingen resultat.
Nå, på den anden side. VI (mit barn og jeg) har rigeligt garn.