torsdag den 14. december 2017

Et stort ønske

Jeg har lige fået nyhedsbrev i min mailbox fra en rejsearrangør af operarejser.
Der er en tur til New York i slutningen af april.
2 operaforestillinger i the Metropolitan med i prisen.
Ih, hvor jeg godt gad tage med på den tur.
Fordi - jeg er absolut fan - Placido Domingo dirigerer orkestret til den ene forestilling og synger titelpartiet i den anden.
Det er også muligt at tilkøbe 2 ekstra forestillinger, hvoraf den ene har Anne Netrepko i sin debut i Tosca.
Jeg gad godt det hele.
Mon jeg skal spille i Lotto?
Prisen er 20.000 kr. for 6 overnatninger + 5000 kr. for enkeltværelse + noget mad...

tirsdag den 12. december 2017

I biffen

Det var biograftid i dag.
Vi så Suburbicon.
En meget underlig film.
Instrueret af George Clooney.
1 stjerne.
Var vi ikke medlem af biografklub Danmark, havde vi aldrig set den.
Jeg fik også brugt den sidste guf-billet jeg fik i fødselsdagsgave.
Guf-billet = 2,5 l popcorn og ½ liter sodavand (dansk vand til mig).
Godt vi er to til at spise alle de popcorn.
Nu har jeg også fået popcorn nok for de næste fem år.
Jeg skulle lige på posthuset inden forestillingen og hente en pakke.
Jeg valgte så cyklen til byen i dag.
Jeg har ikke cyklet siden september, og det gik ganske fint.
Isen der var havnet på sadlen, mens vi sad varmt indendøre, var hurtig smeltet....
NU kan jeg godt være en smule ærgerlig over, at jeg ikke valgte en cykel med meget lavt stel, sådan forstået at højre ben kun skal løftes 20 cm over jorden og ikke 40 som nu.
Gad vist hvad der er galt med mit ben?
Det får jeg forhåbentligt svar på i næste uge hos lægen.

mandag den 11. december 2017

Batteri

Bil på værksted.
Heldigvis var der ikke noget galt i det elektriske system som værkføreren først antog.
Det var "bare" et nyt batteri, der skulle til.
Jeg fik en lang forklaring på hvad der skete, når jeg starter bilen...
Da min Finn levede brugte han også TIMER på at forklare mig alt om strøm.
Ganske forgæves. Jeg forstår det bare ikke.
Heldigvis er der folk der har god forstand på de ting, og det benytter jeg mig af.
Så nu er jeg godt kørende igen.
For øvrigt skiftede de også lige en forlygtepære - skønt, for det er ret vanskeligt at komme til det.
Kan godt selv, men det er bedre hvis jeg kan få en anden til at gøre det.

søndag den 10. december 2017

Yes - jeg kan igen.

Det har været sløje tider på strikkefronten her.
Min store passion blev sat på stand-by da venstre hånd gik ud af drift.
Og jeg gider simpelthen ikke interessere mig for noget jeg ikke kan, så kreativiteten fandt nye veje.
I dag var der møde i strikkeklubben.
Jeg har hele tiden kunne hækle - dog i mindre målestok end før.
Der kom kun strikketøj med i kurven i dag,
En trøje til en ny verdensborger og en bluse til en gammel ditto (mig).
Jeg har strikket i tre timer i dag - og ingen bivirkninger.
YES - jeg kan igen.

lørdag den 9. december 2017

60 år

jeg var inviteret til min yoga lærers 60 års fødselsdag i dag.
Hun har to adresser - den der i det gamle landbrug tæt ved mig og førstesalen i et hus tæt på bymidten (det er erhvervsadressen).
Hun har et mellemnavn Liv, og det kan der spindes mange gode ender over.
Det gamle Liv.
En skøn eftermiddag er tilbragt i selskab med skønne mennesker og gode samtaler.
Dorthe som ejer underetagen af huset var også med på yogaferie på Bornholm.
Da jeg havde bil med derover, kunne jeg selvfølgelig godt have nogle ting med hjem til Køge for de to damer.
Jeg har besluttet mig for, at de selv skal komme og hente tingene hos mig - eller invitere mig.
Faktisk så savner de deres ting.
Så må de jo gøre noget ved det....
De er begge to stadig arbejdsramt.Meget.
De lover hinanden ret ofte, at på søndag......
Og helt om morgenen eller formiddagen, men så går tiden, og de ved at jeg “nok” er ude at gå....
Nå tingene ligger jo godt i min bil....
Dorthe ser heller ikke så meget til Liv som hun gerne vil, for hun er altså meget forelsket...
Heldigvis kender kærligheden ikke til begrebet alder.

fredag den 8. december 2017

Ipad

Min Ipad er slidt op. Den var ca et minut om at rulle et billede over skærmen.
Bestemt ikke et tempo, der passer til mit temperament.
Den er 5 eller 6 år i næste måned, og har formidable 16 GB.
Så nu har jeg investeret i en ny helt almindelig Ipad med 128 GB, så kan jeg ha det meste af min musik på Ipaden i stedet for computerne.
Der bliver jo lavet lidt om i funktionerne på dem, og der er god hjælp at hente hos leverandøren - på dansk.
På den gamle Ipad skulle jeg skubbe op fra neden for at få air play knappen frem og trykke på "Ceol" (= mit anlæg i stuen). Jeg har lige brugt et par timer på at læse brugsanvisninger.
Tryk på den app jeg vil afspille fra, åbn kontrolcenter.... og klik på et symbol (umuligt at finde på et almindeligt tastatur) og vælg højttalere.... Jeg kunne ikke finde det lille symbol, for jeg stirrede mig blindt.... og da jeg endelig fandt det, slog jeg mig selv på panden. For det er så pokkers logisk...
Så nu spiller musikken lystigt fra min fine nye Ipad.
Og min vandskadede computer kører også lystigt igen - jeg skal bare hente den, eller have den bragt.
Min helt egen IT supporter er en sand mester ..... han får mange kram.

torsdag den 7. december 2017

Bil - hoved - ben

Det er skønt at kunne sætte sig ind i sin bil og bare køre ud for bl.a. at handle - store ting kan være lidt svært at tage med i en bus. Endsige håndtere med kun en duelig hånd - den anden skal lige vente en månedstid mere, inden den må løfte mere end 2 kilo.
Min bil er jo blevet "luftet" ved at jeg har startet den og kørt frem og tilbage i indkørslen, så bremserne ikke satte sig.
De første 3 køreture.... viste noget mærkeligt. Ur og øvrige oplysinger fra computeren i bilen nulstillede sig.
Mærkeligt.
I går skulle jeg alligevel ud i bilbyen og var inde hos Fiat for at snakke med dem om fænomenet.
Så nu er der bestilt tid til mandag, for der er noget i udu i det elektriske system.
Og jeg venter i butikken, også selvom det tager 3 timer.
Man kan jo altid gå en tur ned til vandet.... eller strikke en halv times tid.
Noget andet mærkeligt, da jeg - et par gange - skulle sætte mig ind i bilen, ville mit højre ben ikke rigtig lystre, så højre hånd måtte lige hjælpe benet ind.
Der er noget der ikke er som det skal være, så nu har jeg også fået tid hos lægen - til om et par uger.
Når jeg tænker tilbage på mit stunt dernede i det italienske, var det et ordentligt knald mit hoved fik.

tirsdag den 5. december 2017

Av min arm!!!

Jeg har besøgt plejehjemmet igen i dag. Der var meget, meget stille.
Stilheden blev dog brudt et kort øjeblik af folkene fra KRAM, der kom med to rullende vogne med dagens mad. Gad vist hvad der er på menuen i dag?
Jeg tænker tilbage på de måneder, min Finn var på plejehjem. Han var meget glad for den mad han fik fra KRAM.
Det er bare med at holde sig selv frisk i hovedet og mobil, og kunne blive i eget hjem til den sidste dag. Hvornår den så end er.
Status på min arm - så gode nyheder: vinklerne er steget fra 5-25 grader. Tryk: højre hånd - 24 kilo, venstre hånd - 14 kilo. Fyssen er ret godt tilfreds med alle målinger. Også med min behandling af arret - det får temmelig meget massage, og der sker en hel masse inde i den hånd/arm. Nervetrådene er ved at finde hinanden - og de danner små nye fine fimrehår. Derfor er huden meget følsom og kan næsten ikke have, at der er tøj på den. 3/4 lange ærmer er løsningen.
Kontrol igen om to uger.
Jeg har fået en klump modellervoks med hjem, som jeg først må bruge om 1½ uge - som er 8 uger efter operation.
Og jeg må stadig kun løfte max 2 kilo med den arm.
Yoga - tidligst om 2 uger, hvor altså belastning af armen er involveret. Allerbedst at vente til 3 måneders dagen for operationen.
Jeg har bemærket, at min balance var lidt i udu, og det har bekymret mig en del.
Tidligere har jeg kunnet stå på et ben, kroppen i vandret i mindst et minut. PT kan jeg kun stå på et ben med kroppen i lodret i højst 20 sekunder.
Fyssen gav mig forklaringen - noget med at underbevidstheden har været beskæftiget med: pas nu på ikke at falde igen, og det betyder, at jeg så har gået "skævt". Lidt svært at forklare, men jeg forstod helt klart hvad hun mente.
Så nu er der også gode balanceøvelser på programmet.

mandag den 4. december 2017

Gråt er godt

Pakkekalenderen fra min datter har temaet
Gråt Er Godt
og i årets første pakke
var der
LILLA GARN.


lørdag den 2. december 2017

Ud at køre

i går var jeg ude at køre bil - skulle have vinterdæk på - og jeg var en smule betænkelig.
Det var dog kun de første to kilometer, så tog rutinen over.
Skønt igen at have mulighed for at køre "på egn hånd".
Men det var ret utroligt, aå hurtigt jeg vænnede mig til, at jeg ikke måtte køre i bil.
Skulle det ske, og det gør det helt sikkert en dag ude i fremtiden, ved jeg lidt om, hvad der venter mig.
Jeg er blevet færdig med at strikke en hue,
Præcis ni dage om at strikke en hue. Ja, ting tager tid.
Øvelsen skal nok komme igen hen ad vejen.
Jeg mangler lidt kræfter i venstre pegefinger..... Det kommer - med nogen tålmodighed.

onsdag den 29. november 2017

Genoptræning og kontrol

Sidste søndag i november startede lidt som en øv dag. Der dryppede vand ned i mit køkken (kom fra terrassen på førstesal). Desværre stod mit ret nye computer med låget oppe lige under. Så nu er den ubrugelig - i hvert fald til min it supporter har kigget på den.
Der går jo kun kort tid, så er jeg videre i livet, og den normale livsglæde var vendt tilbage.
Mandag var det tid for genoptræning - på et af plejehjemmene her i byen.
Jeg er ret ihærdig, og fyssen konstaterede, at jeg åbenbart hører til den type mennesker, som de må bede om at holde lidt igen.
Men hun var dog ovenud tilfreds med mine fremskridt. 5 graders mere bevægelighed på en uge var ret imponerende!!! Ih tak.
Min hånd har nået fuld bevægelighed, når jeg kan vride en karklud "som i gamle dage".
Jeg har et tryk i højre hånd på 22 kilo og venstre hånd kan præstere 11 kilo. Kommentaren fra fyssen: du er ret stærk.
Nu må jeg bære to kilo med venstre hånd, og dyrke yoga om to uger - langsomt startende.
Jeg strikker også igen - skøn følelse igen at have pindene i hånden. Det er dog på et minimum endnu.
Overhovedet ingen problemer med at hækle.
Jeg skal ikke komme til genoptræning flere gange om ugen, jeg klarer det fint by myself.
Jeg skal dog komme til kontrol om otte dage. Og vist nok nogle gange mere - til kontrol.

fredag den 24. november 2017

Biografen

For nogen tid siden var jeg i biografen og se "Victoria og Abdul" - med bl.a. Judi Densch i hovedrollen.
Det var en skøn film, som jeg kun kan give alle de stjerner der findes på hele stjernehimlen.
Om Dronning Victoria og en af hendes indiske undersåtter, som hun knytter et særligt bånd til.
Dagen efter min nieces bryllup skulle jeg have været i operabio for at se Tryllefløjten. Jeg har jo købt billetter til alle 10 forestillinger. Men med togbus til staden, var det en anelse svært at overskue at komme tidligt nok op, så jeg fik penge tilbage for min billet, og tænkte, at jeg så kunne se den i Nordisk Films bio i Køge. Men ak, jeg vågnede først kl. halvti, og forestillingen startede kl. 10.
Mine operabio-venner kunne bare berette, at jeg var gået glip af noget helt suverænt.
Det må jeg så leve med.
Da jeg fyldte rundt tidligere på året, fik jeg to bio-billetter til Nordisk Film (OG 2 GUF billetter).
Jeg har inviteret en veninde i biografen i kommende uge, hvor vi skal se Mordet i Orientekspressen - i ny version, med b.a. Judi Densch. Den og det glæder jeg mig meget til.
Bagefter smutter vi en tur i Tivoli. Der er så pænt derinde - med smuk julepynt allevegne.

torsdag den 23. november 2017

Mobilitet

I mandags var jeg i Ergoterapien på Køge Sygehus.
Ergoterapeuten målte vinkler - på både højre og venstre hånd.
Men desværre kan jeg ikke regne med at højre hånd er som normale hænder, for den har jo også en titaniumplade indopereret.
Pyt - hun var godt tilfreds med min venstre hånd.
Køre bil? Hm, det er en "følelses"sag - føler jeg at min hånd er stærk nok til en katastrofeopbremsning, så er det ok at køre bil.
Men, det er kun 5 uger siden, at jeg blev opereret, og kirurgerne brød bruddet op igen for at sætte det ordentligt sammen, og det er først fuldstændig helet efter 6 uger.
Jeg skal ud at køre bil den 1. december, for da har jeg bestilt tid til skift til vinterdæk.
Jeg har altså kørt bil - sådan cirka en gang om ugen starter jeg den og kører frem og tilbage i min egen lange indkørsel.... bare lige for at fortælle den, at den ikke er glemt.
Jeg skal stadig beholde skinnen på om natten, og ellers genoptræne alt det jeg orker.
Det er faktisk god øvelse at vaske op.
Jeg kan godt strikke - ikke for meget, men jeg kan, selvom det er ekstremt svært at slå masker på på "gammeldags" måde, så jeg tager alternative metoder i brug.
Det sidste jeg bliver i stand til er at vride en klud!!
Jeg gætter på, at når jeg kan det, er hånden i orden igen.
Jeg er "frigivet" fra hospitalet - og på forespørgsel om jeg ville på plejehjem, svarede jeg selvfølgelig ja tak.
Ikke på aflastning eller som beboer.... men til genoptræning. Sandelig min kommune tilbyder genoptræning. Ellers har min ulykkesforsikring også tilbudt fysse-hjælp.

tirsdag den 21. november 2017

Gråt er godt

Mit barn har - igen-igen - lavet kalendergaver til mig.
Der er pakke til hver søndag og onsdag og en til juleaften.
Hun elsker tema til årets kalendergaver, og i år er det:
Gråt er godt.
Og så kan jeg gætte løs og får først svar juleaften.
Hun er en drillepind.


mandag den 20. november 2017

Baby og bryllup

Ny baby i familien - født den 10. november - en pige.
Lillepigens farmor siger at min nye titel er
Faster Fister :-)

Min niece og hendes daværende kæreste blev hr. og fru dagen efter.
Samtidig havde kæresten fødselsdag, og de drog kort efter på bryllupsrejse til England.
De skulle nemlig over for at se en fodboldkamp med hans absolut yndlingshold:
Arsenal
og selvfølgelig skulle han da ha en fødselsdagskage med Arsenal på.
Det var en festlig dag - selvom jeg skulle tidligt op.
Der er langt til det nordsjællandske en lørdag morgen med bus og tog.
Jeg kørte forbi en af mine tidligere arbejdsadresser, og tænkte, at det er dog utroligt som livet kan ændre sig.
Dengang da MAN var i et pulveriserende arbejdsliv var der absolut ingen problemer med at møde tidligt om morgenen.
JOH, pensionistlivet er GODT.

fredag den 17. november 2017

Mad

De sidste mange uger har passionen omkring mad og madlavning været ikke eksisterende.
Det kan jo kun være sådan, når kroppens energi bruges til at regenerere sig selv.
Passionen er ved at vende tilbage....
Så kan menuen også blive lidt mere varieret end den har været de sidste 6 uger.
Jeg skal have mange gæster i week-enden og er ved at forberede .....
Min hånd er stadig indhyllet i en skinne, og der vil nok gå mange uger inden hånden er fuldt funktionsdygtig.
Men det er dog muligt ved hjælp af lidt opfindsomhed eller lignende at finde på metoder til -
at flække en hoikkado. En kniv og en kagerulle.
Jeg er ved at lave hoikkadosuppe, vegetarisk ungarsk gullasch - og bage boller. Der skal også snittes til blandet salat.
Det hele er jo et spørgsmål om planlægning og logistik - madlavning der er klar inden gæsterne ankommer
På mandag skal jeg i ergoterapien og "vurderes". Ih, hvor jeg håber jeg får grønt lys for at køre i bil.
Det kunne være skønt at måtte strikke igen.
Gad vist om jeg kan genfinde strikkegenet.
Sygenet fungerer fint. Det kniber bare med at klippe små lapper til legetæpperne til familiens nye medlemmer.

tirsdag den 14. november 2017

Venner

Da min datter fik en større operation for 5 år siden, indebar det livslang medicin. Bl.a. noget medicin der lugter fælt, og de piller er store. På det tidspunkt var de vist 2x1 cm. De er blevet mindre med årene, fordi det er ikke så nødvendigt med så meget af den slags.
Vi fandt på at kalde pillerne for hendes venner. De skal jo hjælpe med at holde hende i live.
Min bror skal have sin første kemobehandling i dag, og jeg kom i tanke om "vennerne".
Så han fik en meget kærlig SMS med pøj-pøj med behandlingen og "hils dine nye venner velkommen i dit univers, de gør dig rask og fit for fight til næste års cykelsæson".
Mange hjerter tilbage - var svaret.

fredag den 10. november 2017

Min bror

Jeg tænker meget på min bror i disse dage - og snakker også meget med ham.
I dag skal han have opereret et kateder ind ved brystbenet.
I morgen skal vi til fødselsdag hos hans svigersøn OG BRYLLUP hos hans datter og svigersønnen.
Det bliver rådhusbryllup i første omgang og kirkebryllup til sommer.
Svigerdatteren er i disse timer ved at føde (det er måske allerede sket).
Søndag har hans søn fødselsdag.
Jeg trækker på smilebåndet og tænker tilbage. Min niece kom til verdenen 2 dage før min datter og svigersøn skulle giftes - og de var allesammen med til brylluppet.
Min bror.
Han skal have ekstra skrap kemobehandling - 4 gange. Ekstra skrap, fordi lægerne skønner at det kan han godt tåle, fordi han er i ekstrem god motionsform/kondi. Selv med en kræftsvulst i den ene lunge er hans lungekapacitet 101%. Men han har jo også en svulst mellem tyk- og tyndtarm.
Når han har fået 3 gange kemo, skal han skannes, og måske bliver den 4. gang ikke så kraftig.
På nuværende tidspunkt siger lægerne, at efter kemoen skal han opereres først i maven (og det skal foregå i Århus) og derefter i lungen, hvor der skal fjernes 20%.
Puha, det bliver en hård tid for ham.
Heldigvis er han udstyret med optimisme, humor og positivitet. Jeg er sikker på, at det er gode egenskaber at have i sådan en situation (også sådan en situation).

torsdag den 9. november 2017

Frihed og glæde

Mandag morgen havde jeg en aftale med ortopædkirurgisk ambulatorium. Jeg skulle røntgenfotograferes (altså min arm) og stingene skulle fjernes.
Jeg er så glad for min adresse, for bussen har endestation lige over på den anden side af gaden, og kører lige ud til sygehuset, så det er jo nemt at komme derud.
Røntgenbillederne viste en flot heling og titaniumpladen sidder fuldstændig som den skal. Lægen Anders var ganske fornøjet med resultatet af operationen, som er lykkedes 100%.
Kort efter vi havde hilst på hinanden, sagde han, nårh, det er jo dig....
Jeg blev genkendt på min latter.
I min verden er der altid noget at grine af/over.
Det var skønt og vidunderligt at få fjernet forbindingen. Det var noget skumgummi-selvklæbende noget. Operationsarret er helet så flot, og sygeplejersken lagde an til at fjerne stingene.
Sådan noget vil jeg ikke se på, så jeg vendte bare ansigtet den anden vej, og spurgte pænt om jeg godt måtte bande. Det måtte jeg godt. Av, sgu, f... og h.... da hun gravede ned i kødet på mig for at få stingene væk.
Jeg udbrød, at jeg hellere ville til tandlægen...
Rædslen stod malet i læge Anders ansigt. Mener du det? Ja, tak jeg elsker at gå til tandlægen OG hader at gå til frisøren. Det havde han dog aldrig hørt før. Sygeplejersken kunne fortælle, at hun har en kollega, der har det på samme måde.
Jeg skal have skinne på de næste to uger, og må kun tage den af, når jeg genoptræner arm/hånd.
Jeg blev udstyret med en vejledning til øvelser, men Anders gav en kort og skøn forklaring, som alle kan huske: vinke-vinke, be om lommepenge og et karatehug. Altså 3 stillinger af hånden, der skal arbejdes med.
Tirsdag morgen føltes det som om der sad en meget stram elastik omkring håndledet.
Tirsdag aften var den reduceret til det halve.
I dag torsdag er den væk, og venstre kan næsten det samme som højre hånd.
Det er altid godt at give skader god opmærksomhed. Armen bliver masseret mange gange i løbet af dagen.
Det føles som ren luksus at kunne vaske hænder ....
Da jeg blev sluppet fri af sygehuset, kunne mine fødder svæve henover jorden.
Så jeg gik det meste af vejen hjem i det skønne solskin svingende med armene.
Frihed og glæden over det skønne solskin.
Hvad kan man næsten forlange mere?


fredag den 3. november 2017

Indkøb

Jeg er vist ret gammeldags når det kommer til indkøb.
Jeg vil helst ud i fysiske butikker for at købe ind - og bruge sanserne.
I de sidste par dage har jeg været rundt i forskellige butikker efter stødt spidskommen - uden held.
Min datter nævnte Mosehuset - lige derovre vestpå i Borup.
Der er ikke ret langt fra min matrikel.
Men jeg må jo ikke køre bil...
Og jeg skal altså ha spidskommen på lager (et af de krydderier jeg bruger meget), så jeg måtte gi mig og bestille via Mosehusets webshop.
Og der endte også en hel masse andet godt i indkøbskurven.
Bl.a. walrhona kakaopulver. Da jeg læste, at det må diabetikere gerne spise, blev det selvfølgelig bestilt - og man skal kun bruge den halve mængde af hvad man ellers bruger.
Fint  - jeg skal nemlig have besøg af diabetikere i nærmeste fremtid, og jeg skal bage kage...
NÅR jeg må køre bil igen, skal jeg en tur til Borup.

onsdag den 1. november 2017

At vaske hænder

På mandag skal jeg til ortopædkirurgisk ambulatorium og have fjernet sting, og ifølge den liste jeg har fået med hjem fra sygehuset, bliver jeg overgivet til ergoterapien til genoptræning af min hånd/arm.
Jeg GLÆDER mig vildt meget til at kunne tage skinnen af (jeg skal beholde den på yderligere 2 uger) og VASKE hænder - begge hænder.
Det har ellers foregået med en hånd... sæben i hånden, vrikke lidt rundt med den og efter bedste evne få det rundt i alle kroge. Den anden hånd har jo bare hængt i sin slynge, og der har den hængt godt...hurra for håndspritten.
Små ting, der gør glad, og som bare ellers sker pr. automatik.

søndag den 29. oktober 2017

Den skønneste søndag

Simone Lensbøls billede.
Den skønneste søndag har jeg tilbragt i det skønneste selskab.
Operasæsonen er begyndt igen.
I dag var det operaen Norma - igen transmitteret fra the Met i New York - vi så den i Imperial i København.
Turen derind var lidt af en udfordring.
Jeg vidste godt at der er togbusser visse week-ender pga sporarbejde.
Så 7.47 forlod jeg min matrikel og ventede på bussen fra Præstø ind til Køge.
Bussen kom bare ikke.
Rejseplanen havde også foreslået, at jeg kørte med bus til Herfølge og videre med regionaltog derfra.
Den bus kom til gengæld til tiden, og da jeg var eneste passager, gjorde buschaufføren en undtagelse og holdt næsten ud for stationen.
Vi fik os en god snak - bl.a. om jeg havde lagt mærke til et fugletræk.
Jeg havde godt set det og hørt vingeslagene.
Han mente, at det var traner og ikke gæs.
Jeg tænkte mig godt om og kunne fortælle, at vingeslagene ikke havde lydt som gæs - ej heller de lyde de gav fra sig.
Det var første gang jeg kørte med regionaltoget fra Herfølge, og så så min egen matrikel fra en helt ny side. Ret morsomt.
Jeg var da i ret god tid i biografen, så er var tid til at få en kop kaffe.
Operaen var helt fantastisk og vidunderlig musik.
Drama på højt plan.
Da forestillingen var slut, gik vi hen til Vivaldi på Axeltorv og fik spansk omelet.
Og sluttede af med en runde i det smukt pyntede halloween Tivoli - og en god kop kaffe.
Jeg fandt også et regionaltog hjem, og det var en del hurtigere end hvis jeg smuttede med S-toget og togbussen.
Regionaltoget er en hel del mere behageligt at køre med end S-toget.
Og nu er jeg træt og skal have armen op, for den er pænt hævet.
Den har jo været helt stille i dag og slet ikke i brug.


lørdag den 28. oktober 2017

At være enke, alene eller single - og en drøm

Levede jeg nu i Misse Møghes verden var jeg enkefrue.
Det var vist også fra en tid, hvor man blev tiltalt med mandens titel og navn.
Joh, jeg er stadig enkefrue eller enke.
Lige siden mit livs kærlighed sagde farvel til dette liv har jeg omtalt mig selv om single.
Jeg er jo kun mig.
OK, på et tidspunkt boede Black hund under samme tag, så vi var jo to på matriklen.
Der er dog en helt anden historie, Livet med hund.
Før jeg rejste til Italien med gode venner for et par uger siden, var jeg i fuld gang med at overtale mig selv til at komme over grænsen .... at rejse alene ud i den store verden.
Min brækkkede arm satte en stopper for de drømme, og det varer nok kun til jeg er fit for fight igen.
Da vi var to (mennesker), var vi også to om at beslutte, hvor vi skulle rejse hen.
Ligesom mange andre ting - både ting der skal laves i hus og have, og alle de andre ting.
Når MAN kun er een, er der også kun een til at lave alt i hus og have, og beslutte hvor rejserne skal gå hen.
Næste rejse er i støbeskeen....


fredag den 27. oktober 2017

Briller

For et par dage siden lagde jeg et par briller på bordet ved siden af der hvor jeg lige skulle have en lur.
De faldt på gulvet, og det havde jeg glemt, så jeg trådte på dem.
Kaput = til affaldsbeholderen.
I går var jeg på indkøb og brugte brillerne ved indkøbet.
Vel hjemme, hvor var mine briller?
De var pist væk - fuldstændig forsvundet.
Jeg tager dem af, når jeg går.
De er jo nok ikke kommet i lommen, men ved siden af.
Min bror, som var på besøg i går, gik en runde til supermarkedet og fandt dem ikke.

I dag har det været skønt vejr igen, og det var på tide at jeg befandt mig på de danske vandreveje igen efter nogle dage med meget søvn og gæster.
Jeg ville ind til politiet og snakke med dem om, hvornår jeg må køre bil igen.
Desværre holder de lukket om fredagen.
Jeg vil nemlig meget gerne kunne køre i bil en gang i november, når min niece og kæreste skal giftes.
Der er langt til Gladsaxe en tidlig lørdag morgen - specielt når der er togbusser på en del af strækningen.
Jeg vandrede hen til Tiger og købte et par nye briller.
Jeg har ellers 3 par fine optikerbriller til mindre formuer, men det er kun til når jeg skal læse det med småt. Tiger brillerne har kun den halve styrke af optikerbrillerne.
Jeg vil bare ikke have briller med glidende overgang.

onsdag den 25. oktober 2017

Et anfald

En ting er at være ude af stand til at strikke. Jeg har fundet på noget andet.
Noget andet er at være enhåndet, når een skal have tøj på.
I dag fik jeg et stort anfald af irritation over at TØJET RULLER.
Undertøj, bluse og leggings (det skal jo være nemt at tage på).
Efter flere grrrr og andre ukvemsord, satte jeg mig ned og brugte 3 gode dybe indåndinger.
Det hjalp.
Alt her i livet er jo en læreproces, og det ser ud til, at jeg er ved at blive undervist i tålmodighed.
Grrrr...
Smil....

tirsdag den 24. oktober 2017

Av min arm

Min venstre arm er ganske farverig-
Lidt ærgerligt at dem ha været pakket ind i gips, så jeg ikke har kunnet følge farverne.

Torsdag morgen var jeg ude på sygehuset lidt i syv.
Heldigvis har jeg bus fra dør til dør.
Lægen havde sagt, at det var ret vigtigt, at jeg var der kl. 7, for jeg var den eneste på operationslisten (medmindre der kom noget akut i løbet af natten), og jeg skulle være klar kl. 8.
Inden jeg fandt "min" afdeling, måtte jeg lige have et billede af vandet med Køgehønsene. 
Vel ankommet - vær venlig at tage plads i venteværelset.
Og der sad jeg pænt og ventede til kl. 8.
Nå, der kom en seng og et skab, og 
en anæstesilæge, som også fortalte mig, at der var en lille pige på 9 år på operationsbordet.
Det tager noget længere tid med børnene, for der skal bruges tid på pædagogik, så de ikke bliver bange. Sådan noget er sød musik i mine ører. 
Tak, jeg vil gerne have fuld bedøvelse.
fordi
jeg ville IKKE høre hvad der blev sagt men de skar, borede og syede i mig.
Kylling? Ja.
Kl 11 var operationsstuen klar til mig.
Jeg var sulten...
Måtte jo lige vente lidt.
Kl et var det hele overstået, og jeg var ret omtåget.
Der gik kun en times tid, så var jeg henne på stuen igen, og fik tilbudt mad.
Kaffe, sandwich, kage og en liter vand.
Åh, det smagte godt.
Lidt efter vandrede jeg - lettere omtåget - ad lange gange hen til røntgen, og så var det tid for udskrivning.
Ved firetiden var narkosen næsten helt forsvundet, så jeg pakkede sammen.
Gik igen ad lange gange.
Taxa eller bus hjem?
Ingen taxaer på holdepladsen, så 
det blev bussen hjem.
20 min og jeg var hjemme.
Et par timer efter kom min datter og blev et par dage.
Jeg blev udstyret med medicin til om natten og den følgende dag,
og en recept på en skrækkelig masse medicin var lagt på receptserveren.
Det hentede jeg lørdag morgen.
Og har endnu ikke brugt noget af det.
Det er morfin og andet smertestillende.
Nå, jeg afleverer dem så igen på apoteket - til destruktion.
Eneste bivirkning ser ud til kun at være, atarm og fingre hæver, så i vejret med armen og alt er godt igen.

En hævet hånd

En forslået arm

Kirurgens tegn hvor der skal opereres

Et håndled uden gips, men med en futuraskinne.
Skønt at være fri for gips
Den skal sidde på et par uger, så sting ud og herefter ergoterapi i 4 uger.
Det bedste af det hele ....
mine knogler har fået betegnelsen:
god knoglekvalitet.

torsdag den 19. oktober 2017

Fastende

Jeg har tilbragt en del af dagen på Køge Sygehus.
Ortopædkirurgen skulle se på mit brud.
Bruddet er vokset sammen.
MEN
han anbefalede operation
fordi
for at få min fulde førlighed tilbage i hånden.
Jaah, jeg er blevet vurderet på forskellige parametre - aktivitet, fysisk tilstand og meget meget mere.
Det var nydelige ord jeg hørte, og det gør godt.
Lægen Anders forklarede og informerede om alt og intet.
Bl.a. bivirkningerne - jeg skal have opereret en titaniumplade ind i hånden (har også en i højre hånd, så man er vel erfaren) og det kan ske, at en af skruerne løsner sig.
Jeg tror taget på aygehuset lettede, for mig og mit lattermilde sind brød bare ud i lys lue.
Lægens lakoniske svar: der løftede du lige min dag adskillige grader.
Nå, men jeg fik taget alle de obligatoriske test, og alt ser ret godt ud.
Jeg kunne bare ikke komme til at snakke med en anæstisilæge, for alt disponibel mandskab var akut kaldt ud.
Jeg er blevet mødt med den allerbedste velvilje og service alle steder - og effektivitet.
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at alle har fokus på det de er i gang med lige nu.
En skøn egenskab - at leve i dette nu.
Jeg måtte også lige spørge om en af mine gamle elever (som nu har en anden uddannelse og dermed andet job end kontorfager) hvilken afdeling hun var på.
Pudsigt mødte jeg hende på min vej ud fra sygehuset og vi fik en god snak,
Jeg skulle opereres fredag eller lørdag.
Det var jo skønt vejr, så jeg vandrede stille og roligt ind mod Køge og senere hjem.
Det blev til ca 10 km.
For ganske kort tid siden blev jeg ringet op af en læge fra sygehuset, der spurgte om jeg kunne være på sygehuset kl. 7 i morgen tidlig.
FASTENDE - fra kl 2 i nat.
Sigh - det er tidligt....

onsdag den 18. oktober 2017

Brunch i Lyngby

Jeg var inviteret til brunch i Blomsterbergs Cafe i lørdags hos skønne Simone, der fyldte 60 år.
Tog og bus - kørsel i egen bil er udelukket lige for tiden.

Det var skønt selskab og dejlig brunch.
Afslutningen var 2 lagkager og bobler.
Chokoladekagen var den bedste.
En himmerigsmundfuld.
De gul-orange kage smagte jeg ikke - det var noget med abrikos.

Jeg var så heldig, at min bror og hans kæreste fik timet deres gøremål og de var i Lyngby, da brunchen sluttede, så de hentede mig, og vi fortsatte hjem til mig.
De skulle nemlig låne min kælder og udhus til opmagasinering af svigers ældstesøns indbo et halvt års tid.


tirsdag den 17. oktober 2017

Pescara Italien

Pescara i Italien er en ret ny by. Historien fortæller, at de første bygninger er fra 1927.
Byen er sammenlagt af  2 byer - på hver sin side af floden.
Der var kun få turister i byen, som billedet ovenover viser ret tydeligt.

Vi boede på et hotel på strandpromenaden - lige over vejen, og så var stranden der.
16 km lang og adskillige hundrede meter bred.
Hver eneste morgen - inden morgenmaden - var jeg ude at gå et par km langs vandet,
I 24 graders varme og de fleste af daene vindstille.
Åh det var skønt. 

Middelhavet har fået en værdig konkurrent; Adriaterhavet,

fredag den 13. oktober 2017

Krise

Jeg kan ikke holde på en strikkepind med min brækkede arm - har gjort utallige forsøg.
Det går heller ikke med et hækletøj.
Jeg har endnu ikke forsøgt om jeg kunne sy.
Onsdag kom min datter og svigersøn med varer og de ville absolut gøre rent. Det fik de så ikke lov til, for jeg havde gjort det lige inden jeg rejste til Italien.
I går var jeg en tur på skadestuen igen, fordi gipsen gnavede sig godt ind i hånden, og det gjorde av.
Sygeplejerskerne kvaste gips kanterne, så livet blev fyldt med fryd og lethed.
Næste punkt på min venstre hånds dagsorden er et besøg hos ortopædkirurgerne den 19.10. hvordan bruddet har artet sig.
Håber inderligt det ser godt ud, så jeg ikke skal opereres.
Krisen med strikkepindene er overstået. Jeg læser og tegner. Og ser Judge John Deed - min datter havde hele serien med til mi på DVD.

onsdag den 11. oktober 2017

ude godt hjemme bedst

En skøn og herlig ferie yil det varme Italien er slut. Mere herom senere.
Lørdag snublede jeg over mine egne ben, faldt så lang jeg nu engang er og ramlede hovedet ind i et træ.
Mine to venner samlede mig op.
Puha, hvor stor var skaden?
Bule i hovedet - ingen hjernerystelse.
Højre skulder lettere beskadiget.
Venstre hånd gjorde ondt.
Vi fandt en taxa hjem til hotellet.
Is på og ned at ligge.
Jeg ville ikke på et italiensk hospital...
Jeg var overbevist om, at hånden kun var forstuvet.
Vel ankommet hjem i går, fik jeg lige en snak med min bror.
Han har desværre lungekræft og "noget med maven".
Så fat i akutafdelingen på Køge sygehus, og jeg blev skrevet på listen.
7 timer på skadestuen og armen er brækket.
Tiden føltes ikke særlig lang, der sker jo en masse på sådan en afdeling.
Det værste var jo, at jeg ikke måtte spise eller drikke noget, hvis jeg skulle opereres.
Det tager ortopædkirurgerne stilling til om en uges tid.
Jeg har fået gips på - dog kun på oversiden.
Åh, hvor smagte kaffen godt da jeg endelig kom hjem.
Gad vist om jeg kan strikke, for jeg skal jo bevæge fingrene meget. Ellers kommer jeg i jkrise, eller må finde på noget andet.

torsdag den 5. oktober 2017

Italien

Italien - fuld sol - vindstille - 24 graders varme.
Det kan jeg godt lide.
Morgentur til havet hver morgen - vi bor tæt på for vi har havudsigt

mandag den 2. oktober 2017

At falde i staver

Det er godt og sundt for krop og sjæl at falde i staver.
Det har jeg lige gjort, bare fordi jeg fandt nogle rejsebeskrivelser (mine egne optegnelser) fra 2013.
At falde i staver kalder jeg også overspringshandling, bare fordi jeg har
EN KÆMPE OPGAVE
foran mig
som jeg altså ikke gider.
Jeg skal pakke en kuffert
for jeg skal et smut til
Italien
lige om lidt.
Må vel hellere samle mig sammen og få gjort noget ved det at pakke.
Har lige set på temperaturskalaen i det område vi skal til - 22-24 grader og næsten fuld sol den kommende tid.
Det gider jeg så godt.

søndag den 1. oktober 2017

Efterår

Kirsten Fledelius Jensens billede.
Efterårets komme. Den årstid der står som nummer 4 på min hitliste over årstider.
Fra dagens gåtur.

fredag den 29. september 2017

Gud taler ud

Biograftid i går - vi skulle se Gud Taler Ud.
Filmen var kategoriseret som komedie.
Da vi havde set filmen, spurgte vi hinanden (veninden og jeg) om den var morsom.
Nej, det var den ikke. Der var enkelte steder, hvor vi fik brugt lattermusklerne.
Bogen skulle efter sigende være hylende morsom, det var filmen så ikke.
Jeg må læse bogen.
I går var også Grand Opening af Strædet i Køge.
Ny forretningsgade mellem den gamle bydel og havnen.
Der er ca. 30 nye butikker, og det er primært tøjbutikker.
En enkelt helsekost, en isenkræmmer og en cafe fuldender billedet.
Jeg håber de får succes, så gaden ikke ender som en spøgelsesgade.

Smuk dør i Nyportstræde
I 3-4 dage er der momsfrie dage i byens butikker, og da jeg både skulle hente Euro og se på et par nye vandresko gik vandre-cykelturen i dag til byen.
Jeg fik det ønskede og vandrede-cyklede videre ud i verdenen.

Køge Havn

Og hen forbi ishuset og få denne sæsons sidste is (måske)

onsdag den 27. september 2017

Wollmeise og opal

Sidste år var min datter og jeg i London - og i garnbutikkerne LOOP og I Knit London.
Jeg købte et bundt - og fik et bundt af min datter - Wollmeise Merino.
De er blevet brugt til denne skønne bluse.
311 gram Wollmeise og 40 gram Opal strømpegarn, så blusen kunne få en passende længde.
Jeg havde garnet op til halsen for at mærke om det kradsede.
Det gjorde det ikke.

Det tager lidt tid at strikke på pinde 3, jeg er super glad for resultatet.
Den fik en gang sprøjt med vandflasken og lagt til tørre, for at ulden kunne folde sig ud.
Det gjorde den.
Så på med den i går - og af lige så hurtigt.
Den kradser - på armene.
Det kan kun være de få pinde Opal .....
I hvert fald skal jeg have en langærmet bomuldsbluse indenunder.
ØV.
Men uld er jo også bedst i de kolde måneder, så det går vel.
Det er ret irriterende at være så uldsart.

tirsdag den 26. september 2017

International dag i Køge

Jeg skulle en tur ud til Røde Kors med puder og tæpper i dag.
I det gode vejr blev cyklen min gåmaikker - og senere var jeg passager på samme!!!
Gåturen blev på lidt over 10 km og cykelturen på ca. 6 km-

Køge Torv - et sted jeg holder meget af at runde, når jeg er ude at gå eller cykle.
I dag var der international dag på torvet.

Mange europæiske lande var repræsenteret.

Og selvfølgelig var det den franske, der trak mest.
En sød franskmand, der kun kunne to ord på dansk, så han bad om engelsk tale.
Det fik han.
Han solgte skøn sæbe - fuldstændig som på markedet i Nice.
Jeg købte et stykke citronsæbe, da jeg var i St Raphaelle, og mine hænder kan tåle det, så selvfølgelig skulle jeg dufte til alle 42 sæber han solgte og købte 3 - velduftende.
Prisen er den samme som jeg giver henne i sæbeværkstedet.

Der var massevis af fristelser.
Osten fra Holland trak....
men det duer ikke at fylde køleskabet, for lige om lidt skal jeg til
Italien et stykke tid.


På gåturen hjemad så jeg denne milepæl.
5½ mil.
Tænk, jeg er gået forbi den mange, mange gange og aldrig lagt mærke til den.
Den står nogle meter inde i en have.
Jeg er tit ude forbi 6 milepælen, som er et par km herfra, og hver gang jeg kommer forbi, skal jeg lige sidde et lille øjeblik, for det gjorde jeg altid, når jeg kom forbi med Black hund og vi skulle et hvil og noget vand.
Da jeg kom hjem, var græsset TØRT, og så kom slåmaskinen i brug.
Det er bare med at udnytte når det er tørt.
Vådt græs og elendige ben er en dårlig kombination.

søndag den 24. september 2017

Firkanter


Et par puder og et par tæpper til Røde Kors er klar til aflevering.
Den øverste pude er bedstemorfirkanter, jeg fik af en veninde.
Hun og manden havde for flere år siden købt en gård på Møn, som de bruger som sommerhus, og hun mente, at hun skulle fylde huset med bedstemortæpper (eller oldemortæpper som nogen også kalder dem).
Det blev ikke til så mange tæpper - faktisk ingen.
Og under oprydning fandt hun dem, og sammen med en bunke mindre firkanter, havnede de hos mig.
Foreløbig er der kommet en pude ud af det.
Jeg havde to puder på lager, som jeg ikke brugte mere, så det var jo ganske skønt at de nu kan få nyt liv og gøre glæde ude i verdenen.
Og et par tæpper.
Puder og tæpper skal gøre gavn i Røde Kors nye frivillighus på Blegdamsvej, for besøgende klager over, at der er koldt, når de sidder og venter.


fredag den 22. september 2017

Fra den gode side

Endelig viste mine hindbærbuske sig fra sin gode side.
De giver masser af gode bær, som bliver spist direkte fra busken.
De tidlige hindbær havde glemt sine gode manerer, og de var ret begrænset, hvad der var af bær på grenene.
Jeg tror aldrig jeg har oplevet så ringe en hindbærhøst - 1,5 kilo i alt, og det er ganske uhørt (her).

Mens jeg nød hvert et bær (ca. 50-60 gram hver anden dag), kom Viggo forbi.
Jeg har ikke set ham en måneds tid.
Han skal lige hen for at gnide sig op af mit ben, og kløs lidt på siden, så spankulerer han adstadigt videre - som om han ejer hele verdenen.
Det gør han sandelig også - sammen med alle os andre.


torsdag den 21. september 2017

Arbejdsdag

Mit frivillige arbejde ligger ganske skønt ned til Køge Å.
Her et par billeder fra anløbsbroen for kanoer.

Vi skulle være 3 i cafeen.
Den første meldte afbud i søndags, for han skal skilles.
Det er almindelig kotume, at når man ikke kan passe sin vagt, skal man selv finde en afløser.
Det gør man bare ved at sende en mail ud til hele gruppen og håbe der er en der har tid.
Den anden reagerede slet ikke på min mail om menuforslag, men hun sendte afbud om formiddagen - uden at bede nogen om at overtage hendes vagt.
Heldigvis var der 2 andre der trådte til.
Vi skulle have vegetarisk ungarsk gullasch med ris, brød - og kage selvfølgelig.
Jeg havde købt alt ind til hovedretten og skulle transportere det på min cykel.
Jeg går hjemmefra i god tid, for så kan jeg GÅ ind til det grønne hus.
Men jeg havde vist slentret lidt for meget i det skønne solskin, så op på cyklen.
DEN VAR KAPUT - den var fuldt opladet, men ville ikke give strøm fra sig.
Den er temmelig tung at træde for mine elendige ben, så jeg var glad da jeg kom forbi cykelsmeden lige inde i udkanten af byen.
Han kan lave den i dag, og heldigvis for mig er han lige blevet certificeret til mit mærke i cykel.
Jeg fik også at vide, hvad der var sket med min egen cykelsmed (der hvor jeg har købt cyklen, og fået service i alle cykelårene).
Jeg vidste godt, at han var syg (han havde fået fjernet det halve af den ene lunge pga kræft). Senere fik han en udposning på en af de store blodårer og det overlevede han ikke.
Manden blev ikke 50 år - det er alt for tidligt at skulle tage afsked med livet.
Jeg fik tømt alle mine cykeltasker og slæbte mig hen til det grønne hus.
Gætter på jeg slæbte på små 20 kilo. Så kan en kilometer godt føles lang.
Benene fik lige lov at hvile sig en kort stund.
Og da jeg skulle hjem, fandt jeg det første busstoppested og en bus, for det tærer lidt på de stakkels ben at stå op i fire timer.
Og selvfølgelig havde jeg ikke mit buskort med.
Godt jeg så har mit rejsekort.

tirsdag den 19. september 2017

Dagens menu....

Det er den største fornøjelse at være pensionist og have venner, der også er pensionister, for så kan vi mødes til frokost.
I dag kom mine gode venner fra Frederiksberg og jeg havde jo købt fisk på Torvet i lørdags.
Jeg ville oprindelig have rødspættefiletter, men de var udsolgt, og der var kun hele rødspætter.
Hvor mange vil du have? spurgte fiskedamen.
4 styk - tak.
Det bliver altså 80 kr., så vil du ikke hellere have 10 styk for 100 kr.
Jo tak.
Husmorgenet fornægter sig ikke....
Økonomgenet heller ikke...
Man er vel uddannet til den slags....
Men hvad skal jeg dog bruge 6 rødspætter til, når jeg ikke selv spiser dem?
Så jeg mailede til veninden om hun ville have dem?
Det ville hun da i hvert fald gerne, og ville gerne betale for dem - hvis de altså var rimelige i pris.
20 kr.
Forskellen mellem de 80 og 100 kr.....
Glade gæster og glad mig, for fiskene var perfekt stegt.
Ægte smørsovs til og de skønneste aspargeskartofler (og blandet salat).
Har du lidt persille, vi kan drysse over kartoflerne? spurgte vennen.
Ja da - ude i haven, og straks var han ude og hente persille, ordne den og hakkede den over kartoflerne.
Hvor er det altså skønt.
Jeg driller vennen, for han kan godt lide at sætte nogle af mine pyntegenstande symmetrisk, så jeg sætter dem ganske asymmetrisk - meget bevidst, og kun for at drille.
Han flyttede kun rundt på 3 blå flasker jeg har i vindueskarmen i køkkenet.
Alt det andet, som er meget minimalt, var helt OK.
Og nu vil jeg sætte det som jeg bedst kan lide.

mandag den 18. september 2017

Hammershus - billedspam

Skønt besøg på Hammershus med 2 andre yogadeltagere.
Vi fik snakket meget historie.
Og specielt om Leonora Christines flugt fra stedet - 15 meter ned - af lagner de havde bundet sammen.
Leonora C.s mand var meget syg og tyk på det tidspunkt.
Der skulle enorme kræfter og stædighed til....













Udflugten sluttede af lidt syd for Hammershus - Barbro ville meget gerne ud at bade (hun er også vinterbader), men det blev kun ved et besøg på stranden, blæsten var FOR kraftig, og det ville være ganske uansvarligt at gå ud i de bølger.
Noget af den nyopsatte badebro havde revet sig løs.