onsdag den 4. maj 2016

Afsked - og det værste jeg ved

I dag har vi måttet tage afsked med endnu en god ven.
Det kan kræve sin quinde ....
Livet går videre - trods alt.
Jeg var lige færdig i mit træningscenter, da SMS kom.
Så var det bare om at finde en bænk og kontakte mit barn.
Det er bare det værste jeg ved i denne verden - det er når mit barn er dybt ulykkelig.
Jeg lytter og vi trøster hinanden.
Et par gange i hendes liv står så tydeligt i min erindring - om hvor jeg ikke måtte være med og beskytte hende.
Første gang var da hun var seks år og skulle have fjernet polypper. Hun skulle sidde på skødet af en sygeplejerske hos ørelægen og blev dækket med et sort dækken. Så fik hun bedøvelsesmasken på, og det står for hende som noget uhyggeligt. Og jeg blev bedt om at forlade lokalet.
Anden gang var da vi (min svigersøn og mig) fulgtes ned på operationsgangen til teamet på 14 sygeplejersker og læger, der skulle transplantere hendes nye lunger.
Barnet sad i lotusstilling og var .... det er så svært at beskrive den situation.
Det eneste jeg ønskede var at beskytte hende. Og hun fik jo livet tilbage.
Jeg var på vej til torvedagen på Køge torv, så jeg fandt hurtigt min yndlingsrestaurant og bestilte en gravøl og kunne sidde og reflektere over livet - og det at tage afsked.
Det er - trods alt - herligt at sidde der i solen og fundere, og kigge på omgivelserne.
Der kom en dame et godt stykke op i halvfemserne, sammen med sin søn. Damen skulle have en øl, sønnen ligeledes. Damen skulle ryge, og hun fandt et flot guld cigaretrør frem. Lidt ligesom fra en svunden tid.
Et par borde lidt væk sad en mor og hendes aldeles skønne søn på et halv år. Han blev på det nærmeste nusset ihjel af mormor og morfar.
Mit liv bragte mig videre ud til boderne, og der kom melon, vinduer, jordbær og æbler med hjem. Et besøg hos ostemanden og jeg puttede en camenbert i posen, som dog skal modne mere i 3 uger. Han fandt en camenbert, som jeg kunne og skulle spise nu.
Jeg tænker ofte på en camenbert jeg fik i det franske for et par år siden ude ved Monets have. Lige præcis som en camenbert skal være, og det sker ostemanden på Køge torv kan matche den.
Videre ud at lede efter krydderurter. Med hjem kom karryurt, appelsin timian og koriander. De er plantet ude i haven.
Livet går videre - også i haven.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar