mandag den 28. september 2015

Sjældenheder - og blogtræf

Der var blogtræf i går. En sjældenhed nu om dage.
Vi mødtes ved parkeringspladsen ude ved Strandskoven ved Vemmetofte Camping.
Nostalgien havde kronede dage i går. Min Finn og jeg boede på campingpladsen i 80erne som fastliggere - lige til vi solgte campingvognen i starten af 90erne, for i 87 havde den første autocamper holdt sit indtog. Det varede ved i ca. 20 år.
Vi - det er Ellen, Pia, Inge, Jørgen (alle med ægtefæller - og egne blogge), samt Conny og mig - vandrede ud til Musestenen i det helt vidunderlige vejr.
Jørgen stillede sig pænt op til fotografering ved siden af stenen, bare for at vi kunne anslå højden på stenen. Ca. 2,5 meter høj og ret omfangsrig.
Jørgen er vokset op i området og kunne fortælle en masse gode historier.


Jørgen havde også arrangeret en privat rundvisning på klosteret af en dame, der bor der.
Også en sjældenhed.
I alle de år vi var fastliggere var det ikke muligt at besøge klosteret, men vi har dog vandret området tyndt - både sommer og vinter.
Det var utrolig interessant, og hun kunne sandelig også fortælle mange gode historier.
At hun samtidig selv er historieinteresseret, gør fortællingen ret gode.


Klosteret har også en klosterkirke, som også er sognekirke.
Vi fik vist en messehagel, som dronningen har syet og sandelig også designet.
Nede i højre hjørne af det hvide broderede står M2010.


Dagen sluttede af hjemme hos Ellen og John i deres "Den Stråtækte".
Den ligger helt unikt ud til fjorden.
Vi sad UDE og nød selskab, naturen og kaffe, skønne boller og en helt uovertruffen kage.

Tusind tak for en uforglemmelig og spændende dag.

15 kommentarer:

  1. Og tak, i lige måde! Det er/bliver sjovt at læse de forskellige oplevelser af dagen i går. Mon ikke også de andre deltagere kommer med indlæg om det? Det er jeg sikker på.
    Det var en rigtig dejlig dag i godt selskab :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, lad os håbe de andre også udgiver et indlæg. Åh ja, en skøn, skøn dag.

      Slet
  2. Tak i lige måde, det var nemlig en dejlig dag i skønne omgivelser.

    SvarSlet
  3. Jeg er da slet ikke misundelig, men fryder mig over det skønne vejr I fik :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ærgerligt at du ikke kunne deltage, jeg ville gerne have hilst på dig. Måske en anden gang? Åh ja, vidunderligt vejr.

      Slet
  4. Tak i lige måde. Det var meget godt at få gange i erindringerne og også at du fik denne gode mulighed for at se klosteret indefra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jørgen, det var skønne oplevelser, og TAK for dine gode historier :-)

      Slet
  5. Det var helt igennem en rigtig dejlig dag med skønne oplevelse, og dejligt at få hilst på dig igen.

    SvarSlet
  6. Tak for sidst - hyggeligt med nye bekendtskaber!
    Jeg var helt bombet af alle indtrykkene, så det var rart med en lang køretur hjem, hvor indtrykkene kunne sætte sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, altid skønt at lære nye mennesker at kende :-)
      Det er en af fordelene ved at køre langt, mulighed for at kunne reflektere over skønne oplevelser.

      Slet
  7. Jeg er helt misundelig på jeres skønne dag - men jeg var til klassefest i Holte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, dagen blev jo krydret med det skønneste vejr.
      Ja, det er svært at være 2 steder på en gang.

      Slet
  8. I'm a Marketing Manager, and sometimes I like to make some infographics and interesting design pictures for my projects at Writers Per Hour. Visiting websites like this one inspires me to make a new and curious ideas. Write about your conjectures about it?

    SvarSlet