mandag den 30. november 2009

Slut

November er slut. Den har været lang, våd og mørk.
Velkommen december, du skønne måned, som varsler om forårets snarlige komme - igen.

søndag den 29. november 2009

Advent

Jeg beundrer juledekorationer og den kreativitet, der lægges for dagen.
Selv er jeg ikke til juledekoradioner, så min adventskrans er 4 lys på en bakke, og de bliver alle 4 tændt på en gang.
Hos min mor og far blev der tændt et lys ad gangen, og når det så var brændt ned til samme højde som de afbrændte, blev de resterende lys tændt.
Jeg har lige syet en gulddug til sofabordet i dag og lagt den på med en dobbelt "dækkeserviet" ovenpå som "løber". Lidt julet.
December er en SKØN måned - den varsler om forårets snarlige komme. Og juleFERIE.

Skal du have juleferie?

GOD ADVENT.

2 nye tørklæder

kan danne afslutning på denne lange novembers kreative udfoldelser. Et lyseblåt strikket i soft mohair - 2 nøgler i perlestrik.
Et baktus lignende tørklæde strikket i LÆKKER Zauberball fra SchoppelWolle. Det har været en fornøjelse af de store at strikke. Det bliver lige så stor fornøjelse at bruge det.

lørdag den 28. november 2009

Høj snudeføring

Black har høj snudeføring. Bare fordi jeg er ved at stege lever til mine gæster - kun den ene af dem.
Det er en tradition en dag i november, at jeg steger lever til hende, fordi hun får det aldrig hjemme, da resten af familien ikke kan lide det.
Jeg gætter på, at der nok skal blive et stykke til Black, selvom der også skal være til madpakken til den ene gæst.
De andre skal have mørbrad.
Jeg skal have - sammen med dem alle sammen - stegte rodfrugter.

Julefrokost

på min arbejdsplads i går startede med Høvdingebold. I tiden op til i går havde 8 forskellige hold dystet mod hinanden og 4 gik videre til semifinalen. Den blev afgjort i går. I koncerthuset.
Dørene blev åbnet lidt i et, og der lød dramatisk musik ud af alle højttalere. Så højt at gulvet ligesom hoppede med.
Scenen var sat med høvdingeboldarenaen - oppustelig plastik, fuldstændig lige som havebadebassiner.
De forskellige hold havde også deres mascotter med - og fanklubber. De lavede meget støj, med tudehorn, stortrommer og dommerfløjter.
Der var HØJ stemning. Kampene blev kommenteret af 2 ret gode sportskommentatorer.
Konferencieren. Prøv lige at lægge mærke til hendes sko - hun kan i hvert fald gå på dem, UDEN at falde ned.

MEDINA kom og gav 2 numre. Musikken var rigelig høj, så jeg kunne ikke høre så godt, hvad hun egt. sang.

Så er det tid

Det er lørdag, og jeg må pakke min pakke op.
1. lørdag i advent. Jeg har her indført et nyt begreb!!
Indholdet er SKØNT garn fra Marianne Svit - i en herlig grøn farve.
Jeg ved endnu ikke, hvad det skal bruges til, for det er en del af et puslespil, som mit afkom har udtænkt til mig. Resten af puslespillet kommer i løbet af december.

torsdag den 26. november 2009

Emmy

Sådan ser en Emmy ud - og den er tung. UPDATE: Min arbejdsplads har modtaget EMMYen for LIVVAGTERNE. De har lavet hattrick - godt gået. Vi blev inviteret til champagne og kransekage i den forløbne uge, og EMMY var jo med, så vi alle kunne beskue den.

onsdag den 25. november 2009

tirsdag den 24. november 2009

Frokost i det fri

Det er herligt at have en dag hvor det er muligt at arbejde hjemme. Det gør jeg i dag.
Solen skinner, og der er 12 g. så jeg har holdt frokost udenfor i dag.
Og sluttede af med en tur "jorden rundt". Roserne er stadig flittige.
Tulipantræet har smidt alle sine blade nu, men har til gengæld sat frugter. De ku godt ligne rønnebær lidt.

Der har også været en mælkebøtte på spil for ganske nylig.


Den første pakke

Ih altså, jeg har lige hentet denne pakke i postkassen. Det er den første gave i advents-pakke-kalenderen fra min datter. Jeg må først åbne den PÅ LØRDAG. Jeg har på det nærmeste trykket pakken flad for at finde ud af hvad der er i den.
Jeg bliver længe oppe på fredag, for så kan jeg åbne den kl. 00.01!!!
Altså.
Pakken er del af et puslespil. Jeg gætter på, at datteren min hygger sig svært meget ved sit "drilleri". Hm.

Euphorbia pulcherrima

også kaldet julestjerne. Den hører til mine absolut favoritter i denne mørke tid, hvor jeg synes rødt lyser så godt op. Disse to er dyrket i Vemmedrup - en lille landsby i nærhede af Køge.

mandag den 23. november 2009

UPS

Blacks og min normalt herlige morgentur blev lidt af en gyser.
Først glemte jeg at give hunden linien på. Han står pænt foran porten og venter på at få den på og at jeg åbner. I dag glemte jeg det bare. Han drøner ud til hjørnet med plantesten, for han skal jo markere, at her bor han altså.
Jeg vågnede ganske brat, for der var ingen ryk i min arm.
UPS.
Black har nok selv synes, der var noget galt, for han kom OMGÅENDE, da mit råb PÅ PLADS lød.
Vi vandrede glade og fro ud i det tusmørke lignende morgenvejr.
Lige pludselig "faldt en cyklist på mountainbike ned fra himlen" inde på fortovet, og det var MEGET tæt på, at Black, linen og mig var kommet i klemme.
Så et nyt råb fra mig - fik cyklisten ud på cykelstien.
Nu tager jeg lige et break, inden jeg kører på arbejde!!
Ha en fornøjelig dag. Det ved jeg resten af min dag bliver.

søndag den 22. november 2009

Patchwork tæpper

I sylokalet er der også patchwork kurser.
Der hænger nogle meget flotte tæpper, jeg kun kan beundre. Dette er syet af udelukkende små firkanter. Imponerende.
Et enkelt juletæppe. Smukkefarver.

Dette er bare specielt. Sikke en komposition.


Sy kursus

Jeg er lige kommet hjem fra mit sykursus. Ih altså, hvor jeg er flittig.
Jeg har besluttet, at jeg "kun" vil klippe, og sy hjemme.
I dag har jeg klippet en sort jakke i imiteret skind og en lille posetaske, en bluse til at sove i, og et par mønstre til julegaver!!
Jeg fik også et par gode ideer til den brændte jakke, så nu er "reparationen" af den på plads i billeder i den indvendige side af hovedet, så skal jeg bare lave den...
Puha, der er simpelthen så varmt i sylokalet, så jeg har åben havedør lige nu.
I lokalet ved siden af os var der masser af kursister, lavede juledekorationer. Nøj, hvor var de flotte.
Hm, jeg er ikke til juledekorationer. Er du?

Pakke

Der kom en pakke til mig i går fra Norge.
Mit søde afkom har jo inviteret mig til fest, og selvom hun i første omgang sagde, at jeg godt måtte åbne pakkerne, som de anløb postkassen, har hun i anden omgang sagt, at det må jeg alligevel ikke.
Pakken fra Norge lå længe på bordet. Der var ingen afsender på og indholdet, som det står på den grønne seddel: gave og tekstil.
Til sidst forsøgte jeg at lirke pakken op, det lykkedes. Det er altså mit navn, der står på!!
Det viste sig, at det var fra Ingeborg, en af mine gode pennevenner.
Indholdet var et lækkert stykke koboltblå silke.
Tak, Ingeborg.

lørdag den 21. november 2009

Gæster

Jeg har lavet mad det meste af formiddagen til mine gæster i aften: Karrysuppe og grønsagsgryde.
Der er godt nok kommet karry i suppen. Og bønner i chilisovs i grønsagsgryden. Jeg er meget spændt på om jeg kan lide den grønsagsgryde, for normalt kan jeg ikke få bønner ned gennem halsen - de vokser og vokser. Jeg ved, at mine gæster elsker bønner.
Nå, bare gæsterne kan lide maden, så er alt godt.

Hunde

Jeg tror, jeg synes godt om hunde.
En ny taske med hunde er klar til brug.

Kærlighedsøen

I et par uger har jeg - først undret mig over - sidenhen beundret disse "damer".Torsdag morgen var de taget ned, og min skuffelse var stor, for jeg ville gerne have et foto af dem. Heldigvis var de sat op igen senere på dagen.
I går eftermiddags var det lyst og vejret endelig tørt, da jeg kørte hjem fra arbejde, så jeg kunne få et par billeder af dem.
Jeg vil gætte på at de er ca 8 meter høje.
De står lige ved siden af Bjørn Nørgaards KÆRLIGHEDSØEN i Ørestad Nord - lige over for Bella Centret.
Jeg synes ansigterne følger en på vej...
De er meget fascinerende.

fredag den 20. november 2009

Køerne

Køerne er endnu på marken nede ved stranden. De har allerede udviklet et godt gedigent pelslag. Mon ikke de også har et pænt fedtlag til at holde varmen med? Jeg har et ganske godt camera i min mobiltelefon. Nogen gange lægger billederne sig på det lille memorykort andre gange på telefonens hukommelse, og så kan jeg ikke få dem overført til PCen. Det er ganske ærgerligt. Jeg tror, det har noget at gøre med at læse en laaannng brugsanvisning, og dèt mangler jeg stor lyst til at gøre.
Hav en skøn fredag.

tirsdag den 17. november 2009

Et ord

Jeg blev ofte kaldt "skrubbenollike" som barn - af en tante som var født og opvokset i Ålborg.

Min datter kan noget med ord og leg med ord, derfor kom jeg til at tænke på ordet. Det giver og gav gode minder - og god, lys energi.

Er du blevet kaldt noget "sjovt" som barn?


Et andet sjovt kælenavn til mig var 4-tons lastvogn, bare fordi jeg havde lidt hvalpefedt og altid var i mægtigt humør.

Julepuder

En trang til at få rødt i stuen og et stykke julestof: 2 nye julepuder.

Hva' ligner det?

En appelsin og nogle nelliker på vej ind i appelsinen. Det ligner da jul - sådan lige omkring hjørnet. Synd duften ikke kan komme med på dette indlæg.

søndag den 15. november 2009

Parkeringsbøde?


Da jeg kom hen til min bil efter blogtræffet, sad der en parkeringsbøde på forruden.

Jeg kunne næsten ikke få den af, fordi det havde regnet "cats and dogs" og den var ikke i en plastikpose. Det lykkedes dog at få den næsten hel af.

Jeg var meget forundret over bøden, fordi min parkeringsbillet lå meget tydeligt i forruden.

På vej hjem sad jeg i tankerne og skrev brev til København kommune!!!

Vel hjemme, skulle jeg lige læse på bagsiden, hvor jeg kunne sende mit brev hen. Jeg undrede mig såre meget, for bagsiden var en stor reklame for det konservative folkeparti.

Det viste sig så, at "parkeringsbøden " var et forsøg på at hverve stemmer til det kommende kommunevalg - valg gas!!

En meget dårlig vittighed.

Genbrug

På vej til træffet kom jeg forbi denne butik med "genbrug". Lysestagen er helt vidunderlig - den vil se flot ud i en HALL. Indehaveren kom ud i det samme jeg tog billedet, og stillede sig op som en anden supermodel. Det kom der et godt grin ud af.
Sjovt nok, stod en lysestage magen til inde i den franske cafe.

Blogtræf

En helt igennem vidunderlig og vellykket aften - blogtræf i november på Den franske Cafe ved Sortedams Dosseringen.
Jeg var meget glad for at møde jer, og som Madame skriver, det føles, som om man har kendt hinanden altid.

lørdag den 14. november 2009

Blogtræf

Så oprandt dagen - fuldstændig som juleaften - hvor der er blogtræf på Den franske Cafe på Østerbro.
Jeg glæder mig.
Tak til Madame for initiativet.

torsdag den 12. november 2009

Børn

kan komme med de skønneste udtalelser.
På P4 Sjælland her til morgen var der et spørgsmål om demokrati, som de har stillet til et par børn.
Den ene af dem svarede, at ... "bare det ikke forstyrrer min hverdag"!!!

mandag den 9. november 2009

Min fantastiske datter

vil glæde sin moder på sin egen helt specielle, smukke og unikke facon.
Hun har sendt mig et e-postkort:
DU ER INVITERET TIL EN FEST - med billede af isafkølet champagne og denne tekst:
Puslespil
Invitationen er til adventkalenderfesten. Den kommer som et puslespil i år.Reglerne er få:Du må åbne gaverne som de anløber postkassen.Du må røre, pille og beundre dem, men du må ikke forme dem, før alle er i hus.


Jeg deltager meget gerne i den fest, jeg er inviteret til - med største glæde.

søndag den 8. november 2009

Halstørklæde

Jeg er god til halstørklæde for tiden. Det er dejlig hurtige projekter, og jeg elsker halstørklæder i alle mulige farver.
Dette er strikket på pinde 8 og med lange masker på hver 4. pind.

ZZZ'er

Bolden lavet af ZZZ'er er færdig - stoppet ud og det sidste hul syet. Klar til at blive afleveret til datteren min. Hun har nemlig Z i sit navn.


SKAT

Normalt er et besøg hos SKAT ikke så behageligt.
Jeg havde et besøg hos SKAT fredag eftermiddag, for en god ven havde 40 år jubilæum. Sandelig så fik han overrakt Dronningens fortjenstmedalje i sølv. Ja, der er forskel på folk!!
Og verdenen er lille. Jeg mødte en kollega- ovenikøbet en fra den afdeling, jeg selv arbejder i.

Nu jeg alligevel var på de kanter (Roskilde), var det jo nærliggende at aflægge Stof og Stil et besøg. Jeg fandt noget stof til jakken, der har været brand i. Og en anelse mere - bl.a. til lidt julegaver :-)

Show

Showet med Karen Marie Lillelund var suverænt godt. Vi grinte 2 timer i træk. Hun har en meget fin humor.
Hun har en baggrund som kommunikationsekspert, bakkesangerinde og så er hun uddannet som operasanger. Hun gav et par numre sidst i showet.
Bagefter gik vi - vi er min bror, svigerinde og mig - på værtshus og fik cappucino - og en god lang snak godt iblandet latter. For det er svært at holde op med latteren.
En festlig aften.


Lattermild søndag

Min søndag er bare lattermild.
Jeg må boble lidt mere af latter, for jeg har vasket, slebet og klargjort køkkenborde, bordplader på toilettet og vindueskarme til en gang lak.
Ti-hi, de må vente med at få en gang lak, fordi den liter der var tilbage i dunken - var blevet stiv. Bare fordi jeg ikke har fået lukket dunken helt i, sidst jeg brugte den.
Det går ud over Black, for så får vi os en ekstra gåtur.

Dagens bobler

Lige i dette øjeblik lyder Jørgen Rygs "Enlig far" i radioen - hos Søren Dahl i Cafe Hak.
Min mave bobler af latter. Selvom jeg har hørt den en million gange, er det højt humør monologen giver udtryk for - specielt publikums latterbrøl.
Jeg sender en tanke til Birte. Hun arbejdede i min datters fritidshjem, og hun havde verdens mest perlende og smittende latter. Hun blev ofte indbudt til revyer, netop på grund af hendes latter.
Hav en festlig søndag.

torsdag den 5. november 2009

Karen Marie Lillelund

Jeg er blevet inviteret til et show med Karen Marie Lillelund.
Jeg glæder mig meget, for hun er sjov, så jeg kan grine.
Et godt grin giver god energi.

onsdag den 4. november 2009

Vindstød

Der er kommet nogle gevaldige vindstød her til formiddag. Så jeg nærmest blev helt vågen. Der røg nu ikke mange blade af træerne i min have. Den ligger supergodt og lunt - midt imellem mit hus og bagboens skov. Nøddebuskene helt nede bagi ligner næsten en forårsdag.

Piletræet har alle sine blade endnu.

Og fuchsiaen blomstrer stadig flittigt. Den har lige smidt sine poter indenfor på terrassen.



tirsdag den 3. november 2009

Det gyldne snit

Jeg lærte for mange år siden at tegne og male - og selvfølgelig også om det gyldne snit.
Det ser ud til at jeg har glemt alt om min lærdom her, for der skal da være mere luft om motivet forneden end foroven.
Det er da for dumt at glemme god gammel lærdom, ikke?
Jeg kan døbe billedet en skæv eksistens i kimono.

søndag den 1. november 2009

Strikke cafe

Lise holdt strikkecafe her til eftermiddag. Susannes lille frk. Friis var med.

Marianne havde gang i ganske mange strikketøjer :-)

Susanne er ved at lave en lækker "Sara Lund" bluse. Bemærk frk. Friis til højre i billedet.


Lise er ved at strikke flot sjal.
Mig selv - strikkede på Hvirvelstrøm. Det vil vist tage noget mere tid end blot et par dage at strikke den.
TAK for en herlig eftermiddag.
Jeg ærgrer mig lidt over, at jeg glemte at fotografere EGON - Lises helt vidunderlige rottweiler.

Origami

Et lillebillede med en kimono foldet efter origami-metoden.
Den limegrønne farve er et hit hos mig for tiden, og jeg har købt rigelige mængder stof, for jeg har et patchworktæppe og nye puder i støbeskeen.
Salvador Dalis elefanter og svaner - i plakatfacon - er taget ned af væggen og erstattes af kimonoen.

Uden forbindelse

Jeg har været uden netforbindelse i et par dage, så det var helt underligt søndag morgen at "være på" igen.
Jeg kan konstatere en vis afhængighed af internettet!!
Nå, når der opstår ting og sager, jeg ikke kan gøre noget ved lige i øjeblikket, er jeg bare opmærksom på noget andet.
Så jeg har da bare syet det meste af lørdagen, og lavet et lille "maleri" med japansk origami i stof. Billede kommer senere.
Hav en god søndag.