torsdag den 29. oktober 2009

What a motions-day

Det har været en motionsrig dag i dag.
Sædvanlig morgengåtur med Blackman.
1½ times yoga i morges - med mange øvelser for de store muskelgrupper i benene og bagdelen, åh, det var godt.
Frokostgåtur.
Godt 3 km med Black her til aften på under ½ time - og der var godt tid til at standse op og snuse til hver anden lygtepæl.
Og jeg måtte lige en tur over og handle bagefter.
Nu er det tid for at lave aftensmad, og så kalder sofaen!
Hav en god aften.

Efterskolen

Efterskolen ligger sådan cirka midt på Sjælland - i den skønneste natur.
Skolen består af en masse "små" huse. Hvert beboelseshus kan rumme 15 børn/unge i 2 eller 3 mands (m/k) rum.Det sker, at ungerne sover i shelteren - billedet herover.
Dette hus (på billedet herunder )indeholder en sauna, bygget egenhændigt af en lærer.
Anders har tjæret det, for de har også noget de kalder "praktisk", hvilket betyder, at har ungerne ikke timer eller har valgt nogle fag fra, kommer de på "prak". Og det kan bl.a. indebære at tjære saunaen.

Nogle tidligere elever har bygget huler over cykelskuret. De er hyggelige - de første par uger.

På vej

til Anders' efterskole i lørdags stoppede vi på denne parkeringsplads - for chaufføren skulle ryge. Lige midt i den skønne efterårsskov.

onsdag den 28. oktober 2009

Skilt

På vej til arbejde her til morgen kørte jeg bag en lastbil - lige der ude ved Fields.
Der hang et skilt på venstre side af lastbilen: Fodgængere henvises til modsatte fortov. :-)
Det kan være lidt svært - i en kørende stund.

tirsdag den 27. oktober 2009

Black hærger

Black elsker at få papæsker og slige ting, han kan flå i stykker. Der går cirka 1½ minut, så er den æske splittet og frikadellen indeni er fortæret.
Lykkelig hund.

Noden

I går skulle jeg handle hos isenkræmmeren, og mens jeg pænt ventede på at ekspeditricen hentede det jeg skulle bruge ude på lageret, gik jeg rundt i butikken og kiggede.
Jeg så denne node og faldt for den med det samme, så jeg måtte bare eje den.
Den hedder have-hvile noden.
Passer fint til mig.

mandag den 26. oktober 2009

Hva' er det?

På den daglige frokostgåtur kom vi forbi dette "byggeri", som er opstillet i anledning af klimatopmødet. Hvad det skal symbolisere, kan man kun gætte om.
Skaden havde taget det i besiddelse.

søndag den 25. oktober 2009

Hvirvelstrøm

Mit nystartede strikketøj - hvirvelstrøm - har været væk for mig i et par uger. Og selvfølgelig har det været det eneste strikketøj, jeg har haft lyst til at strikke på.
Jeg har ledt alle vegne -og væk var det.
Nu har jeg endelig fundet det. På hylderne over min symaskine. Et fuldstændigt skørt sted at lægge et strikketøj.
Jeg har sikkert haft tankerne alle mulige andre steder, da jeg parkerede strikketøjet i syhjørnet.
Godt jeg ikke er blevet væk for mig selv.

lørdag den 24. oktober 2009

I skole

Det er lørdag morgen, og jeg sidder med morgenkaffen endnu og samler en masse energi, for jeg skal i skole hele week-enden.
Anders, nabo søn, har forældre m.m. dag på sin efterskole, og jeg er inviteret med. Det er en heldagsudflugt, og vi skal være iført praktisk tøj, for vi skal også arbejde. Jeg er spændt på, hvad jeg bliver sat til. Vi skal nemlig arbejde for føden, skolen har inviteret på aftensmad.

24. oktober er jo FN dag.

Søndag står i syningens tegn. Jeg har fundet en masse stof frem - ganske urealistisk at jeg får klippet alt det jeg har fundet frem. Men jeg er født optimist og har været det hele livet.

Jeg skal op og finde stof frem til Anders, for de dyrker også skuespilkunsten og kan altid bruge stof. Jeg ved jeg har noget de kan bruge.

Hav en forunderlig week-end. Og nyd den ekstra time vi får i nat..

fredag den 23. oktober 2009

Pindsvin

I Bredgade ligger en lille butik inde i en baggård med søde ting - dette pindsvin bl.a.
Her er et lille springvand uden for butikken. Her er butikken.




Udflugt

En sen onsdag eftermiddag i oktober forlod jeg Ødestaden ved 16 tiden og tog metroen ind til Kongens Nytorv.
Jeg var et smut inde i Magasin og i de to skobutikker, der ligger lige ved siden af. Besøget var kun af osende karakter. Jeg skulle mødes med gode venner nede ved Cafe Petersborg kl. 17 i Bredgade, for jeg havde inviteret dem på rødspætter. Han har 40 års jubi den 1. november i Skat, og hvad giver man manden der har alt? Hun fik det som "sidegevinst" til sin 60 års fødselsdag i sidste måned.Et kig ned gennem Nyhavn. Et kig ud over Kastellet.

Et kig ind til Amalienborg.
Et kig til Marmorkirken.



Et kig til nogle guldtårne. Fantastiske flotte.

Et kig ind til Odd Fellow Palæet. Flot port.

onsdag den 21. oktober 2009

mandag den 19. oktober 2009

Bluse

En ny bluse har set dagens lys. Jeg startede på den i min sommerferie, så det kan vel kaldes en UFO, der er blevet færdig.
Opskriften er fra DAD, og jeg har brugt 9 nøgler muscat til projektet.


Nyt halstørklæde

Min datter gav mig 3 nøgler pompom Marbella garn, og det er blevet til dette halstørklæde. Sjovt og en anelse anderledes.


søndag den 18. oktober 2009

Cardigansæt

I juli bestilte min datter garn for mig hos sin garnpusher - til et cardigansæt fra Lana Grossa. Jeg har lige fået de sidste 2 nøgler. 3 måneder undervejs. Lang tid for den utålmodige. Nå, nu har jeg hele vinteren til at strikke bluse i. Trøjen er færdig.
UPDATE:
Trøjen kan ses her.

Havearbejde i oktober

Efter skovturen skulle jeg lige se, om jeg kunne få slåmaskinen startet, selvom jeg har kørt den i garage.
Den KUNNE.
Så jeg slog hele græsplænen, og nu er slåmaskinen endelig kørt i garage for vinteren.
Mens jeg slog græs, kom min nabo ind til mig.
De var ved at dele og flytte planter. Og om jeg ville have nogle? Ja det ville jeg da.
Så jeg har gravet en mængde huller og puttet bispehuer og hostaer i jorden. Forår kom an.
Jeg fik lidt hjælp, for jeg ville gerne have flyttet en stor rhododendron, der stod i en krukke. Den havde næsten ikke mere jord, for krukken er fyldt med rødder, og det går ud over toppen.
Vi asede og masede en rum tid. Og så til sidst at krukken var mørnet i bunden. Så er der kun et at gøre, når planten nu ikke ville ud - fod på, og planten var fri.
Den er plantet ud i haven, og jeg er en krukke "fattigere". Jeg synes den har holdt godt, for den har stået ude sommer og vinter i de 30 år jeg har haft den, og den var ikke frostsikker.



Skovtur

Min plan i dag var at være kreativ - som betyder, sy, strikke etc.
Men sådan et vejr indbyder jo på udeliv. Så jeg fandt vandrestøvlerne frem, Blacks sele og vi kørte en tur i skoven.
Jeg har i mange år haft lyst til at besøge et lystfiskersted ude mod Lellinge. Sikke da en perle. Der var et pænt stykke ned til åen, og jeg tror, man skal vide at det ligger der. Jeg fandt en lille sti i den høje bevogtning, og Black er lige i sit es, når vi vandrer af små stier. Han er blevet en rigtig vandhund. Han har jo også svømmehud mellem tæerne!!




Strikke cafe

Tak for en meget hyggelig eftermiddag hos Marianne med strikkecafe.
Desværre lå mit kamera hjemme og Mariannes var gået dødt for batteri.
Vi strikkede, snakkede og havde en fornøjelig tid.
Tiden gik bare alt for hurtigt, sådan er det jo altid i godt selskab.

Black var - ganske som sædvanlig - glad hund, da jeg kom hjem.
Jeg var sulten og skyndte mig at lave aftensmad: brændende kærlighed, som jo består af kartoffelmos og baconterninger.
Det sker af og til, at jeg spiser baconterninger, derfor kalder jeg mig selv ikke-fanatisk vegetar. I går havnede de flestebaconterninger i Blacks skål. Han er kødspiser og guffede i sig, det bedste han har lært.
Kartoffelmosen var uovertruffen god, måske fordi det var kartofler fra egen avl?

Hav en god søndag.

lørdag den 17. oktober 2009

Sort uheld

Se lige denne jakke.
Min veninde havde fået gavekort til sin fødselsdag og købte denne jakke.
Da hun kom hjem og skulle "vise frem", lagde hun - helt naturligt - posen med jakken på komfuret, hvor der var ild i det ene blus. Rigtig gættet - der gik ild i pose og jakke, og heldigvis ikke andet. Og hun græmmede sig i flere minutter - næsten en time. Det går jo ikke at ødelægge sit liv i flere dage over en situation, der overhovedet ikke står til at ændre.
Jakken er endt hos mig. For det måtte da være muligt, at jeg kunne gøre "et eller andet fornuftigt"?
Ja, det vil jeg tro, at jeg kan.
Jeg har allerede en ide om en stor sol i patchwork på det ødelagte forstykke. Der skal selvfølgeligt nyt mellemfoer og foer på bagsiden.
Ilden nåede ikke lynlåsen, som er hel intakt.
Jakken er utrolig lækker og vejer kun få hundrede gram.
Mon ikke den fortsat vil være lækker, når jeg får lavet en sol?

onsdag den 14. oktober 2009

Endnu en give away

Mette B har en give away - en overraskelse, Er det ikke spændende?
Se her

Manden og sommerfuglepuppen

Manden og sommerfuglepuppen

Denne historier kom til mig via mail i Facebook:

Hvis du på nogen måde føler, dit liv har været meget hårdere og meget mere uretfærdigt end alle andres, så læs følgende anekdote:

En mand fandt en sommerfuglepuppe. Han sad og iagttog puppen i mange timer, da han så en lille åbning. Sommerfuglen kæmpede for at få sin krop gennem det lille hul. Det så ud, som om den til sidst holdt op med at gøre fremskridt, som om den var kommet så langt, den kunne, og ikke kunne komme længere. Så besluttede manden at hjælpe sommerfuglen. Han tog en saks og skar puppen op. Nu kom sommerfuglen let ud. Men den havde en alt for stor opsvulmet krop og små sammenfoldede vinger. Manden blev ved med at se på sommerfuglen, håbede, at den ville folde sine vinger ud, så de kunne støtte dens krop, og at kroppen ville blive normal. Ingen af delene skete. Faktisk tilbragte den resten af sit liv med at kravle rundt med opsvulmet krop og indskrumpne vinger. Den blev aldrig i stand til at flyve frit. I sin venlighed og iver for at hjælpe havde manden ikke forstået, at den snævre puppe og kampen, det kræver for sommerfuglen at gå fra hjælpeløs larve til smuk sommerfugl, har en mening. At kæmpe sig igennem den lille åbning er naturens måde at klemme væsken ud af sommerfuglens krop og ind i dens vinger på, så den bliver parat til at flyve, så snart den har fået friheden. Af og til er vi nødt til at kæmpe og gøre en anstrengende indsats for det, vi har brug for. Hvis vi fik lov til at gå gennem livet helt uden hindringer, ville vi blive forkrøblede og hjælpeløse. Vi ville ikke blive så stærke, som det er muligt.



Kilde:Irene Henriette Oestrich: ”Slip bekymringerne – gør op med lykkens værste fjende” (2009), s. 14

tirsdag den 13. oktober 2009

7 orange ting

Det var sjovt at gå rundt i hytten min og finde orangefarvede ting. Der er mange af bøgerne, der har orangefarvet omslag. Her en stak om patchwork.



*Sørme så - jeg fandt lidt garn.


Her er en yndling - et håndklæde med Bamse. Det fik jeg engang i tidernes morgen af en kollega, der synes jeg skulle fejres som månedens medarbejder.


Lidt hjemelavede kort.

Armbånd fra min svigerindes biks i Helsinge.


En rulle sytråd på toppen af lampen.


En af Blacks bolde. Han har arvet den fra Max - sidste boxer i rækken.
Jeg giver herved bolden videre til: Zette, frk Vanman og Strikkeheksen.
og håber I vil deltage i legen. Farven er lyserød.

På jagt

Jeg er blevet tagget af "I min faders hus" og skal finde 7 ting i orange.
Jeg skal på jagt her i hytten.
Det blir sjovt, for hvor har jeg lige noget i orange??

mandag den 12. oktober 2009

Kulturnat - rundetårn

Det er altså Rundetårn på billedet. Det var smukt dekoreret med røde lys i alle vinduerne og på toppen. Jeg tror nok, jeg snart skal læse brugsanvisningen til mit fotoapparat, for jeg er svært utilfreds med billeder "skudt ud i natten".

Kulturnat - italiensk restaurant

Vi spiste på en italiensk restaurant på Kultorvet. Der var små chianti flasker hele vejen rundt i loftet.
Vi fik spaghetti - det smagte herligt, da det endelig kom, for de havde faktisk glemt os!!

Kulturnat - heks


Denne søde heks lod sig gerne fotografere. Hun reklamerede for Halloween dage i Tivoli her i efterårsferien.





Kulturnat - bjørneskindshue

Jeg fik lov til at prøve en bjørneskindshue. Den er rimelig tung, og garderne fortalte, at om sommeren bliver der mellem 30-45 grader varmt under den. Der er udluftning i toppen, men alligevel...


Når huerne ikke er i brug, sidder de på et stativ ved vinduerne, og de er låst fast, så ingen kan rende med dem.

Kulturnat - garderne

Var det noget med en ny hat? På Rosenborg eksercerplads havde garderne opvisning. Der var også åbent så vi kunne se hvordan de bor. Et par af garderne var i gang med at pudse støvler. Det er da meget nemt at få de blanke snuder på støvlerne. Man tager noget kiwi (almindelig skopudsecreme) en vatrondel og en smule vand, og så er det bare at pudse. Det tager vist 20 timer at få dem så blanke!!



Kulturnat - Rosenborg

Besøget på Rosenborg var en stor oplevelse. Lommelygterne var i god brug - ellers var det ganske umuligt at se noget.
Desværre måtte man ikke fotografere indenfor.
Vi var også i skatkammeret, og der var heldigvis lys. Det var en kæmpe oplevelse at se kronjuvelerne.
Der sad en vagt inde i skatkammeret, og der var mange børn, der kort og kontant fik besked på at dæmpe stemmerne, for der er nemlig installeret lydsensorer!




søndag den 11. oktober 2009

Give away

Simones mor har en give-away nisse. Se her
Han - nissen - er bare skøn

lørdag den 10. oktober 2009

Skøre Black

Jeg gør mit bedste for at komme mig over kulturnatten - jeg kom først hjem kl. 1 i nat med meget ømme fødder - og lade op til aftenens guldbryllupsfest ved at sidde på terrassen (der er 15 grader) og meditere med et strikketøj, finder Black på at han skal have opmærksomhed.
Han er ellers blevet luftet på en lang strandtur i formiddags.
Forleden dag var en veninde på besøg til en kop eftermiddagskaffe og da hun er på skrump, ville hun ikke have guf til kaffen, men fik i stedet en pære. "Skroget" havnede ude i bedet lige uden for terrassen, og Black var hurtig til at hente det, for han elsker pærer.
Stilken fra pæren lå tilbage på hans terrassetæppe. Den var lige sjov at gå rundt med i munden og hen og skubbe til mig hvert 3 sekund, indtil han fik den ønskede opmærksomhed. Jeg måtte lige hente fotoapparatet, og tro mig, det var ganske umuligt at få hunden til at sidde stille.
Det lykkedes dog at få et hurtigt billede af ham med pærestilken i munden.
Bagefter fik han et oksehudsben, og der var ro i lejren.

Kulturnat

Veludstyret med kulturnatpas, vand og lommelygter startede vi vores udflugt udi den københavnske kulturnat fra Køge kl. 17.


fredag den 9. oktober 2009

Arbejdsopgave slut

Hvor er det dog en dejlig følelse at afslutte en langvarende arbejdsopgave, som har varet en hel måned. Skønt at trykke det endelige enter.
Og nu vil jeg holde fri.

torsdag den 8. oktober 2009

Mit helt eget lille orkester

sætter jeg af og til på bordet, når jeg skal have gæster. Det er et arvestykke fra min faster, og hver gang jeg ser det bliver jeg betaget.