Allerbedst som jeg står i forhaven og "kæmper" med en stor hækklipper og beskærer et par store buske, ser jeg ud af øjenkrogen en hund. Jeg retter blikket mod retningen, hvor jeg synes jeg så hunden og tænker:
"Har jeg husket at lukke lågen? Er Black på forbudte veje igen?"
Jeg kan se skyggen af lågen - det er jo herligt solskinsvejr - den er lukket, og der var ingen hund. Jeg fortsætter med at klippe.
Lige pludselig mærker jeg en snude på benet. Ganske rigtigt - en hund. Så havde jeg set rigtigt. Det var den skønneste hvide boxer. Jeg fik fat i halsbåndet, og kastede blikke ud på den trafikerede vej jeg bor på, for at se om der var en ejer i nærheden. Det var der ikke. Han lystrede pænt på sit, så jeg kunne gøre et forsøg på at se hvor han hørte hjemme. Desværre lå mine briller indenfor, så jeg kunne ikke se hans navn eller telefonnummer.
Jeg turder heller ikke tage ham indenfor til Black, for hvordan ville de reagere overfor hinanden, når jeg nu ikke kender boxeren.
Ups! Der kom hans ejer kørende i en bil, så jeg slap hunden, som spurtede ned ad vejen og ind ad en lille vej lidt længere fremme.
Lykkelig genforening!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar