onsdag den 12. marts 2008

Lidt af hvert

Da jeg kom hjem fra arbejde i mandags, sad der en seddel på min hoveddør: DU HAR POST.
Det kunne kun være Pia nabo, der havde lagt breve i min postkasse.
Ganske rigtigt - 2 breve.
En før fødselsdagsgave: en billet til Tapperiet i Køge, hvor mine to søde nabobørn (Katja 17 år og Anders 15 år) medvirker i musicalen "Bugsy Malone". De og musicalen var bragende gode.
Det andet brev er en invitation til Anders konfirmation Store Bededag. MEN... invitationen var et puslespil, så der gik lige lidt tid, inden jeg fik det samlet og læst.
I søndags var jeg i Palads og se "Drageløberen". En god og velspillet film - med lidt barske scener ind i mellem. Grethe, som jeg havde inviteret med, og jeg lukkede bare øjnene og holdt os for ørene.
Jeg havde vundet billetterne - sammen med 2 gufbilletter (popcorn og sodavand) - i en konkurrence på arbejdet ved juletid.
Grethe inviterede på aftensmad og vi så den nye drama-serie - Album - fra DR sammen. DR kan det der med drama. Lidt insider-viden: DR Drama bliver i TV-Byen de næste 10 år, der er ikke plads til dem i DR Byen.
Det meste af lørdagen var jeg på besøg hos Kim og Kisser i deres nye lejlighed i Bispebjerg Bakke - et helt fantastisk byggeri af Bjørn Nørgaard. Se selv: http://cowgirl.fotopic.net/c1094531_13.html
På vej hjem fra arbejde i mandags besøgte jeg min svigerinde og svoger i deres nye lejlighed.
Det var den fjerde nye lejlighed jeg har set og besøgt i år.
Gad vist om det er et vink med en vognstang til mig om at jeg også snart skal finde noget andet at bo i?

1 kommentar:

  1. Skal du bruge hjælp til at flytte, vil jeg da gerne hjælpe.
    Jeg kan flytte garnet...tihi
    Og BLK kan bo hos mig...2 labradore, hvor lækkert kan det bare blive.

    SvarSlet