fredag den 17. november 2017

Mad

De sidste mange uger har passionen omkring mad og madlavning været ikke eksisterende.
Det kan jo kun være sådan, når kroppens energi bruges til at regenerere sig selv.
Passionen er ved at vende tilbage....
Så kan menuen også blive lidt mere varieret end den har været de sidste 6 uger.
Jeg skal have mange gæster i week-enden og er ved at forberede .....
Min hånd er stadig indhyllet i en skinne, og der vil nok gå mange uger inden hånden er fuldt funktionsdygtig.
Men det er dog muligt ved hjælp af lidt opfindsomhed eller lignende at finde på metoder til -
at flække en hoikkado. En kniv og en kagerulle.
Jeg er ved at lave hoikkadosuppe, vegetarisk ungarsk gullasch - og bage boller. Der skal også snittes til blandet salat.
Det hele er jo et spørgsmål om planlægning og logistik - madlavning der er klar inden gæsterne ankommer
På mandag skal jeg i ergoterapien og "vurderes". Ih, hvor jeg håber jeg får grønt lys for at køre i bil.
Det kunne være skønt at måtte strikke igen.
Gad vist om jeg kan genfinde strikkegenet.
Sygenet fungerer fint. Det kniber bare med at klippe små lapper til legetæpperne til familiens nye medlemmer.

tirsdag den 14. november 2017

Venner

Da min datter fik en større operation for 5 år siden, indebar det livslang medicin. Bl.a. noget medicin der lugter fælt, og de piller er store. På det tidspunkt var de vist 2x1 cm. De er blevet mindre med årene, fordi det er ikke så nødvendigt med så meget af den slags.
Vi fandt på at kalde pillerne for hendes venner. De skal jo hjælpe med at holde hende i live.
Min bror skal have sin første kemobehandling i dag, og jeg kom i tanke om "vennerne".
Så han fik en meget kærlig SMS med pøj-pøj med behandlingen og "hils dine nye venner velkommen i dit univers, de gør dig rask og fit for fight til næste års cykelsæson".
Mange hjerter tilbage - var svaret.

fredag den 10. november 2017

Min bror

Jeg tænker meget på min bror i disse dage - og snakker også meget med ham.
I dag skal han have opereret et kateder ind ved brystbenet.
I morgen skal vi til fødselsdag hos hans svigersøn OG BRYLLUP hos hans datter og svigersønnen.
Det bliver rådhusbryllup i første omgang og kirkebryllup til sommer.
Svigerdatteren er i disse timer ved at føde (det er måske allerede sket).
Søndag har hans søn fødselsdag.
Jeg trækker på smilebåndet og tænker tilbage. Min niece kom til verdenen 2 dage før min datter og svigersøn skulle giftes - og de var allesammen med til brylluppet.
Min bror.
Han skal have ekstra skrap kemobehandling - 4 gange. Ekstra skrap, fordi lægerne skønner at det kan han godt tåle, fordi han er i ekstrem god motionsform/kondi. Selv med en kræftsvulst i den ene lunge er hans lungekapacitet 101%. Men han har jo også en svulst mellem tyk- og tyndtarm.
Når han har fået 3 gange kemo, skal han skannes, og måske bliver den 4. gang ikke så kraftig.
På nuværende tidspunkt siger lægerne, at efter kemoen skal han opereres først i maven (og det skal foregå i Århus) og derefter i lungen, hvor der skal fjernes 20%.
Puha, det bliver en hård tid for ham.
Heldigvis er han udstyret med optimisme, humor og positivitet. Jeg er sikker på, at det er gode egenskaber at have i sådan en situation (også sådan en situation).

torsdag den 9. november 2017

Frihed og glæde

Mandag morgen havde jeg en aftale med ortopædkirurgisk ambulatorium. Jeg skulle røntgenfotograferes (altså min arm) og stingene skulle fjernes.
Jeg er så glad for min adresse, for bussen har endestation lige over på den anden side af gaden, og kører lige ud til sygehuset, så det er jo nemt at komme derud.
Røntgenbillederne viste en flot heling og titaniumpladen sidder fuldstændig som den skal. Lægen Anders var ganske fornøjet med resultatet af operationen, som er lykkedes 100%.
Kort efter vi havde hilst på hinanden, sagde han, nårh, det er jo dig....
Jeg blev genkendt på min latter.
I min verden er der altid noget at grine af/over.
Det var skønt og vidunderligt at få fjernet forbindingen. Det var noget skumgummi-selvklæbende noget. Operationsarret er helet så flot, og sygeplejersken lagde an til at fjerne stingene.
Sådan noget vil jeg ikke se på, så jeg vendte bare ansigtet den anden vej, og spurgte pænt om jeg godt måtte bande. Det måtte jeg godt. Av, sgu, f... og h.... da hun gravede ned i kødet på mig for at få stingene væk.
Jeg udbrød, at jeg hellere ville til tandlægen...
Rædslen stod malet i læge Anders ansigt. Mener du det? Ja, tak jeg elsker at gå til tandlægen OG hader at gå til frisøren. Det havde han dog aldrig hørt før. Sygeplejersken kunne fortælle, at hun har en kollega, der har det på samme måde.
Jeg skal have skinne på de næste to uger, og må kun tage den af, når jeg genoptræner arm/hånd.
Jeg blev udstyret med en vejledning til øvelser, men Anders gav en kort og skøn forklaring, som alle kan huske: vinke-vinke, be om lommepenge og et karatehug. Altså 3 stillinger af hånden, der skal arbejdes med.
Tirsdag morgen føltes det som om der sad en meget stram elastik omkring håndledet.
Tirsdag aften var den reduceret til det halve.
I dag torsdag er den væk, og venstre kan næsten det samme som højre hånd.
Det er altid godt at give skader god opmærksomhed. Armen bliver masseret mange gange i løbet af dagen.
Det føles som ren luksus at kunne vaske hænder ....
Da jeg blev sluppet fri af sygehuset, kunne mine fødder svæve henover jorden.
Så jeg gik det meste af vejen hjem i det skønne solskin svingende med armene.
Frihed og glæden over det skønne solskin.
Hvad kan man næsten forlange mere?


fredag den 3. november 2017

Indkøb

Jeg er vist ret gammeldags når det kommer til indkøb.
Jeg vil helst ud i fysiske butikker for at købe ind - og bruge sanserne.
I de sidste par dage har jeg været rundt i forskellige butikker efter stødt spidskommen - uden held.
Min datter nævnte Mosehuset - lige derovre vestpå i Borup.
Der er ikke ret langt fra min matrikel.
Men jeg må jo ikke køre bil...
Og jeg skal altså ha spidskommen på lager (et af de krydderier jeg bruger meget), så jeg måtte gi mig og bestille via Mosehusets webshop.
Og der endte også en hel masse andet godt i indkøbskurven.
Bl.a. walrhona kakaopulver. Da jeg læste, at det må diabetikere gerne spise, blev det selvfølgelig bestilt - og man skal kun bruge den halve mængde af hvad man ellers bruger.
Fint  - jeg skal nemlig have besøg af diabetikere i nærmeste fremtid, og jeg skal bage kage...
NÅR jeg må køre bil igen, skal jeg en tur til Borup.

onsdag den 1. november 2017

At vaske hænder

På mandag skal jeg til ortopædkirurgisk ambulatorium og have fjernet sting, og ifølge den liste jeg har fået med hjem fra sygehuset, bliver jeg overgivet til ergoterapien til genoptræning af min hånd/arm.
Jeg GLÆDER mig vildt meget til at kunne tage skinnen af (jeg skal beholde den på yderligere 2 uger) og VASKE hænder - begge hænder.
Det har ellers foregået med en hånd... sæben i hånden, vrikke lidt rundt med den og efter bedste evne få det rundt i alle kroge. Den anden hånd har jo bare hængt i sin slynge, og der har den hængt godt...hurra for håndspritten.
Små ting, der gør glad, og som bare ellers sker pr. automatik.

søndag den 29. oktober 2017

Den skønneste søndag

Simone Lensbøls billede.
Den skønneste søndag har jeg tilbragt i det skønneste selskab.
Operasæsonen er begyndt igen.
I dag var det operaen Norma - igen transmitteret fra the Met i New York - vi så den i Imperial i København.
Turen derind var lidt af en udfordring.
Jeg vidste godt at der er togbusser visse week-ender pga sporarbejde.
Så 7.47 forlod jeg min matrikel og ventede på bussen fra Præstø ind til Køge.
Bussen kom bare ikke.
Rejseplanen havde også foreslået, at jeg kørte med bus til Herfølge og videre med regionaltog derfra.
Den bus kom til gengæld til tiden, og da jeg var eneste passager, gjorde buschaufføren en undtagelse og holdt næsten ud for stationen.
Vi fik os en god snak - bl.a. om jeg havde lagt mærke til et fugletræk.
Jeg havde godt set det og hørt vingeslagene.
Han mente, at det var traner og ikke gæs.
Jeg tænkte mig godt om og kunne fortælle, at vingeslagene ikke havde lydt som gæs - ej heller de lyde de gav fra sig.
Det var første gang jeg kørte med regionaltoget fra Herfølge, og så så min egen matrikel fra en helt ny side. Ret morsomt.
Jeg var da i ret god tid i biografen, så er var tid til at få en kop kaffe.
Operaen var helt fantastisk og vidunderlig musik.
Drama på højt plan.
Da forestillingen var slut, gik vi hen til Vivaldi på Axeltorv og fik spansk omelet.
Og sluttede af med en runde i det smukt pyntede halloween Tivoli - og en god kop kaffe.
Jeg fandt også et regionaltog hjem, og det var en del hurtigere end hvis jeg smuttede med S-toget og togbussen.
Regionaltoget er en hel del mere behageligt at køre med end S-toget.
Og nu er jeg træt og skal have armen op, for den er pænt hævet.
Den har jo været helt stille i dag og slet ikke i brug.


lørdag den 28. oktober 2017

At være enke, alene eller single - og en drøm

Levede jeg nu i Misse Møghes verden var jeg enkefrue.
Det var vist også fra en tid, hvor man blev tiltalt med mandens titel og navn.
Joh, jeg er stadig enkefrue eller enke.
Lige siden mit livs kærlighed sagde farvel til dette liv har jeg omtalt mig selv om single.
Jeg er jo kun mig.
OK, på et tidspunkt boede Black hund under samme tag, så vi var jo to på matriklen.
Der er dog en helt anden historie, Livet med hund.
Før jeg rejste til Italien med gode venner for et par uger siden, var jeg i fuld gang med at overtale mig selv til at komme over grænsen .... at rejse alene ud i den store verden.
Min brækkkede arm satte en stopper for de drømme, og det varer nok kun til jeg er fit for fight igen.
Da vi var to (mennesker), var vi også to om at beslutte, hvor vi skulle rejse hen.
Ligesom mange andre ting - både ting der skal laves i hus og have, og alle de andre ting.
Når MAN kun er een, er der også kun een til at lave alt i hus og have, og beslutte hvor rejserne skal gå hen.
Næste rejse er i støbeskeen....


fredag den 27. oktober 2017

Briller

For et par dage siden lagde jeg et par briller på bordet ved siden af der hvor jeg lige skulle have en lur.
De faldt på gulvet, og det havde jeg glemt, så jeg trådte på dem.
Kaput = til affaldsbeholderen.
I går var jeg på indkøb og brugte brillerne ved indkøbet.
Vel hjemme, hvor var mine briller?
De var pist væk - fuldstændig forsvundet.
Jeg tager dem af, når jeg går.
De er jo nok ikke kommet i lommen, men ved siden af.
Min bror, som var på besøg i går, gik en runde til supermarkedet og fandt dem ikke.

I dag har det været skønt vejr igen, og det var på tide at jeg befandt mig på de danske vandreveje igen efter nogle dage med meget søvn og gæster.
Jeg ville ind til politiet og snakke med dem om, hvornår jeg må køre bil igen.
Desværre holder de lukket om fredagen.
Jeg vil nemlig meget gerne kunne køre i bil en gang i november, når min niece og kæreste skal giftes.
Der er langt til Gladsaxe en tidlig lørdag morgen - specielt når der er togbusser på en del af strækningen.
Jeg vandrede hen til Tiger og købte et par nye briller.
Jeg har ellers 3 par fine optikerbriller til mindre formuer, men det er kun til når jeg skal læse det med småt. Tiger brillerne har kun den halve styrke af optikerbrillerne.
Jeg vil bare ikke have briller med glidende overgang.

onsdag den 25. oktober 2017

Et anfald

En ting er at være ude af stand til at strikke. Jeg har fundet på noget andet.
Noget andet er at være enhåndet, når een skal have tøj på.
I dag fik jeg et stort anfald af irritation over at TØJET RULLER.
Undertøj, bluse og leggings (det skal jo være nemt at tage på).
Efter flere grrrr og andre ukvemsord, satte jeg mig ned og brugte 3 gode dybe indåndinger.
Det hjalp.
Alt her i livet er jo en læreproces, og det ser ud til, at jeg er ved at blive undervist i tålmodighed.
Grrrr...
Smil....