fredag den 19. januar 2018

Ny Fledelius

i går kom der en lille ny Fledelius til verdenen.
Min nye titel er blevet Faster Fister. Det har barnets mormor bestemt for længe siden.
Velkommen lille nye verdensborger og til lykke til forældrene.
Jeg gætter på at han er den eneste af mine forældres oldebørn, der fører familienavnet videre.
Underligt at tænke på....
Min søsters børn - der er kun en af dem (der er 3) der har fået børn, og jeg ved desværre ikke om de har fået familienavnet. Nevøen har bosat sig i England med sin engelske kone. Jeg har ingen forbindelse med dem efter min mor døde for 15 år siden.

mandag den 15. januar 2018

Morderenglen - og lidt stof

I lørdags var det tid igen til operabio i Imperial i København.
Forestillingen starter kl. 10, og med tog og bus til staden betyder det, at jeg skal tidligt op.
Kl. 7.
Selvom jeg vågner tidligt hver dag, er det næsten ikke til at holde ud at skulle tidligt ud af døren.
Som vaner dog kan ændre sig, når man har hele døgnet til sin egen rådighed.
Operaen bliver transmitteret fra Metropolitan i New York, og lærredet i Imperial er stort, som i virkelig stort. Der er 1001 sæder i biografen. Mon ikke det er Danmarks største?
MORDERENGLEN - en ret ny opera, som er lavet over en film. Vistnok fra 1960erne.
Meget, meget underlig og mærkværdig opera. Musikken det samme.
Vi var ved at gå efter 1. akt, men blev dog til den sidste tone lød.
Vi plejer at gå ud og spise, men da vi alle sammen var ret trætte (fordi vi også havde været ude om fredagen), gik vi hver til sit.

En veninde skal flytte fra hus til lejlighed, så hun er ved at rydde op og ud. Hun har fået besked på at stof i overskud til til mig, og det var hun ret glad for, for så var hun "fri for" at kassere. Jeg har hentet nogle sækkefuld. Det blev til næsten 19 kilo.
Ved slutningen af 2017 lavede jeg af  lageropgørelse på stof og garn. Jeg havde fået nedbragt stoflageret til 80 kilo. Det er ligesom 100 kilo er grænsen for for meget... Den nåede jeg heldigvis ikke på stofsiden. Men jeg tror dog jeg skal ha et par dage i nær fremtid, hvor symaskinerne kommer på overarbejde.
Lageret af garn er 117 kilo....
Jeg strikker på livet løs igen...

onsdag den 10. januar 2018

Livet kan være svært

Der sker mange ting i livet.
Ind i mellem kan det være svært.
Det er det i disse dage.
Min søde, kære, rare og skønne lillebror på 61 år har været ved sin hospitalslæge i dag og fået at vide, at han skal søge pension.
Hans kræft har bredt sig til hele bughulen. Det er jo ikke ret godt.
Kræften i hans lunger er for nedadgående. Heldigvis.
Min niece har termin omkring den 18. januar, og hun skal i hvert fald ikke have at vide, at morfar har det dårligt....
Puha, fars pige - ret stærke bånd mellem far og datter.
Suk - det liv og den død.


torsdag den 4. januar 2018

Sagen genåbnet

Mange gange har min Finn og jeg fortrudt, at vi byggede terrasse på 1. sal.
Men dengang vi byggede til det eksisterende hus, var det meget moderne med sådan en lille terrasse.
Den voldte en smule problemer både for arkitekten og os, da vi skulle bygge den.
Den har siden hen voldt problemer.
Sidste gang i går .... der stod 6 cm klart vand, og det skal jo væk. Vandet ville åbenbart ikke løbe hen til afløbet, så det er fandt vej ned til køkkenet lige nedenunder.
Jeg har fjernet vandet og har kontaktet mit forsikringsselskab.
De kigger allerede forbi i morgen, for faldet hen mod afløbet - som de reparerede i 2014, går den forkerte vej. Altså lidt op ad bakke....
Sagen fra 2014 er nu genåbnet, og spændende om den forbliver genåbnet.
Vand skal altså bare blive udenfor.

fredag den 29. december 2017

Brændt barn eller noget lignende

Juledagene er overstået. Det var travle dage. 4 dage med megen socialt samvær - jeg var en smule træt og brugt 2. juledag om aftenen.
Jeg tænker på en bemærkning jeg kom med som barn til mine forældre: har vi det ikke dejligt 2. juledag om aftenen? Min mor huskede på den hvert eneste år...
Jeg føler mig som det mest forkælede barn - 35 julegaver var der til mig.
Det er da fuldstændig vildt.
Uha, der var mange gode sager.
Bl.a. et helt kilo garn i megaskøn kvalitet, en garnvinde til at stå på bordet, lækre krydderier og mange andre lækre sager.
Bl.a. en ny kogebog af Jamie Oliver: fem ingredienser.
Den er allerede et hit her, og der er ny ret på menuen hver dag... alt skal testes, og jeg gør noget, som har været forbudt i min verden - jeg skriver kommentarer i bogen MED KUGLEPEN, om der skal tilføjes noget eller ændres noget, så det passer mine smagsløg.
I går stod menuen på bl.a. grønkål med ristede hasselnødder mv.
Hasselnødderne skulle selvfølgelig ristes på panden.
Og mens jeg tilberedte resten af retten, gik jeg og tænkte på et af livet store spørgsmål, glemte jeg nødderne lidt, og vågnede op, og satte panden på kanten af vasken.
Dumt.
For panden var megameget varm, så nu kan jeg glæde mig til 2018, hvor projekt slibning af bordplade bliver et projekt i sig selv.

Men grønkålen med diverse smagte skønt.
Ja, jeg er god til at lave ulykker, heldigvis var det kun en bordplade denne gang. Den kan da skiftes -  dog med noget besvær, for der er både vask, vandhane og kogeplade i den.

torsdag den 21. december 2017

Julerier

YES alle julegaverne er pakket ind, der er også kommet mærkesedler på.
Julekortene og -brevene er sendt.
Indkøb er overstået.
Jeg skal til min bror lillejuleaften medbringende al maden (undtaget kødet, som visse jo ikke kan undvære).
Brormand har - som følge af den ekstreme skrappe kemo - forfrysninger i hænderne, bare han skal bære bestik ind til bordet, bliver hænderne kolde som is. Så han spiser med hvide handsker på (fra hans logetid). Han var til skanning i går, det bliver ganske spændende om svulsterne er blevet mindre. Han har fået 3 gange kemo med 2 ugers mellemrum. Der er en tilbage i dette forløb - en gang i næste uge.
Jeg har været efter ham, for han skal spise basemad - kræftceller er ret glade for syredannende mad, det trives de ganske fint med.
Menuen til juleaften er også klar. Jeg skal bare lave "farsen" til falaflerne til min barn og mig.  Svigerbarnet sørger selv for sin flæskested eller and. Den bliver stegt på grillen.
2. juledag er der sammenskudsjulefrokostkomsammen i familien, og jeg er heldig i år, for jeg skal kun lave hvidløgsost.
Resten af dagen er det sofatid, for mine ben er trætte efter 7,5 km vandretur og ½ times cykeltur.

tirsdag den 19. december 2017

Rask

Jeg har været til genoptræning i dag - for sidste gang. Jeg er frigivet - 8½ uge efter operation.
Fyssen var tydelig imponeret, det var ikke meget genoptræning jeg fik på plejehjemmet, kun målt vinkler og anvisninger på øvelser.
Hun var meget tilfreds med mit arbejde.
Det er jeg sandelig også selv, det er jo min hånd og jeg skal leve med den resten af mit liv, så selvfølgelig - og i mit tilfælde er det en selvfølge - har jeg arbejdet ihærdigt med at den skal blive 100% funktionsdygtig igen.
Lige nu er den 80%, de resterende procenter kommer ved almindeligt brug.
Jeg må gerne bære mere end 2 kilo nu, og skal prøve mig frem med "alt det andet".
Og jeg kan vride en klud igen.
Højre hånd havde et tryk på 24 kilo og venstre på 16 kilo. Det er 2 kilo mere end ved sidste besøg.
Eneste gene jeg synes jeg har, er, at huden er ekstrem følsom, og jeg kan ikke have tekstiler på håndledet. Det er jo ganske naturligt, for det er ny hud og nerveender, der skal nå hinanden og danne nye fimrehår. Så jeg skal bare fortsætte med at massere huden - også pga at jeg ikke skal danne arvæv, der kan hæmme bevægelser i håndleddet.

Jeg har også været hos lægen i dag - med mit elendige højre ben, kramper og balance. For en uge siden kom jeg i tanke om, hvad der var galt. D-vitamin mangel. Ganske rigtigt, sagde lægen. Han studerede også de mange blodprøver, der blev taget ude på sygehuset i oktober, og alle tal ser meget flotte ud.
Kramperne er forsvundet, balancen er vendt tilbage og jeg kan løfte benet ind i min bil uden hjælp fra hånden igen.
Jeg har ganske enkelt glemt at tage D-vitaminpillerne.
Men det kunne jo godt være, at det knald mit hoved fik derned i Italien, havde haft virkning et eller andet sted i kroppen. Det har det så ikke - lægerne på sygehuset havde også konstateret det.
Jeg undskyldte pænt til lægen, at jeg havde spildt hans tid.
Mit sidste besøg i lægehuset var i december 2014!!!

mandag den 18. december 2017

Julegaveindpakning

Det er meget, meget lidt jeg af et ærligt hjerte kan sige, jeg hader.
Sådan cirka omkring en eneste ting - og det er at pakke gaver ind.
Min far var eminent til at pakke gaver ind. Han var jo i butik, og hver eneste gang jeg pakker ind, tænker jeg på ham. Så flotte pakker han kunne kreere.
Han havde sine remedier - når altså han var på arbejde - i bestemte lommer i vest og jakkesæt (ja, det var datidens dress-code), såsom saks og lommekniv.
Det er snart 50 år siden han forlod det fysiske liv, det hindrer ikke de gode minder i at komme op til overfladen.
Men det er altså ikke en disciplin jeg har arvet....
Men jeg gør mit bedste.
I lørdags var jeg til fødselsdag og havde købt to store to-grenede hvide orkideer til fødselaren. Den ene blev købt i en kæmpe gennemsigtig pose, og der var plads til den anden i posen. Smuk indpakning. Nisserne - hun er stor nissefan og gerne hjemmegjorte - blev pakket i cellofan og puttet ned til orkideerne. Fin indpakning, der kun krævede en lille smule af mig - og mit gaveindpakningshadegen.
Julegaverne - ca 18-20 stykker - bliver pakket ind et par stykker ad gangen, så føles “straffen” ikke så voldsom.
Julekort og julemusik er derimod i høj kurs.
Og julemaden til mit afkom og mig selv er også noget VI går en hel del op i. Når nu vi spiser anderledes de fleste.

torsdag den 14. december 2017

Et stort ønske

Jeg har lige fået nyhedsbrev i min mailbox fra en rejsearrangør af operarejser.
Der er en tur til New York i slutningen af april.
2 operaforestillinger i the Metropolitan med i prisen.
Ih, hvor jeg godt gad tage med på den tur.
Fordi - jeg er absolut fan - Placido Domingo dirigerer orkestret til den ene forestilling og synger titelpartiet i den anden.
Det er også muligt at tilkøbe 2 ekstra forestillinger, hvoraf den ene har Anne Netrepko i sin debut i Tosca.
Jeg gad godt det hele.
Mon jeg skal spille i Lotto?
Prisen er 20.000 kr. for 6 overnatninger + 5000 kr. for enkeltværelse + noget mad...

tirsdag den 12. december 2017

I biffen

Det var biograftid i dag.
Vi så Suburbicon.
En meget underlig film.
Instrueret af George Clooney.
1 stjerne.
Var vi ikke medlem af biografklub Danmark, havde vi aldrig set den.
Jeg fik også brugt den sidste guf-billet jeg fik i fødselsdagsgave.
Guf-billet = 2,5 l popcorn og ½ liter sodavand (dansk vand til mig).
Godt vi er to til at spise alle de popcorn.
Nu har jeg også fået popcorn nok for de næste fem år.
Jeg skulle lige på posthuset inden forestillingen og hente en pakke.
Jeg valgte så cyklen til byen i dag.
Jeg har ikke cyklet siden september, og det gik ganske fint.
Isen der var havnet på sadlen, mens vi sad varmt indendøre, var hurtig smeltet....
NU kan jeg godt være en smule ærgerlig over, at jeg ikke valgte en cykel med meget lavt stel, sådan forstået at højre ben kun skal løftes 20 cm over jorden og ikke 40 som nu.
Gad vist hvad der er galt med mit ben?
Det får jeg forhåbentligt svar på i næste uge hos lægen.